Boganmeldelse: Laure ved verdens ende

Anmeldelse af Pierre Magnan: Laure ved verdens ende

Bogen er udkommet på forlaget Klim. Du kan læse mere om bogen her

Et sted i Provence i Frankrig ligger den lille landsby Eourres omgivet af bjerge. Her bliver bogens hovedperson, pigen Laure, født alt for tidligt. Kun på grund af den lillebitte piges ihærdige fastre lykkes det at holde liv i hende. Hendes mor ønsker hende ikke, hun fik ikke den mand, hun ville have haft og måtte tage til takke med hans bror, ham der var knap så charmerende og spændende.

Ganske vist er Laure lille af vækst, men hun viser sig at være en sej lille pige. Hun vokser op på sin bedstefars gård omgivet af sine forældre, bedsteforældre og fastre. Og nede i byen findes endnu flere familiemedlemmer. Livet på gården er hårdt, den store familie lever af det den kan få ud af jorden og det er ikke meget. Fårehold og lavendelproduktion er de to vigtigste indtægtskilder. Og Laure bliver ferm både til at vogte får og skære lavendel. Samtidig er hun en klog lille pige, der stiller mange spørgsmål og som tidligt begynder at læse, da hun får muligheden for det. Også selvom lærerinden i landsbyen behandler hende dårligt, fordi hun klarer sig bedre end lærerindens egen datter. Familien skrumper ind, bedsteforældrene dør, fastrene bliver gift og flytter væk og til sidst er der kun Laure, hendes mor, far og to søskende tilbage på gården. Laure vil gerne læse videre på skolen inde i byen, men det er svært for familien både at undvære den flittige piges arbejdskraft og at få råd til at betale hendes skolegang.
En meget gribende og malende beskrivelse af det hårde liv på landet i Frankrig i midten af forrige århundrede. Sproget var noget mere kringlet end det, jeg plejer at læse, ind imellem var der nogle lidt underlige sætningskonstruktioner, synes jeg. Men samtidig var der også nogle meget smukke og poetiske beskrivelser, både af naturen og andre ting, som f.eks. den nye traktor som bedstefaren har købt.