Havde en ide om at jeg ville lave en pastagratin med champignon, da jeg synes, at pasta og champignon klæder hinanden godt og da jeg godt ville have mad til to dage, virkede det som en god ide med en gratin. Jeg søgte lidt på nettet og fandt frem til en opskrift hos: Culinaria Kitchen. Opskriften blev tilpasset, sådan som jeg gerne ville have den.
Pastagratin med champignon, skinke og spinat - min version
(4 personer eller 2 personer 2 dage)
140 g fuldkornspasta
ca. 100 g frisk spinat – frossen kan også bruges
1 løg
1 fed hvidløg
250 g champignon
olie
200 g skinkestrimler
2 æg
1½ dl hytteost
1 dl A38
100 g revet ost
salt, peber
muskat
Kog pastaerne i en gryde med letsaltet vand. De afdryppes og lægges i et smurt ildfast fad. Løget hakkes, champignon skæres i skiver. Begge dele svitses i lidt olie. Så tilsættes finthakket hvidløg, salt, peber og muskat. Til sidst kommes skinkestrimlerne i. Det hel varmes godt igennem før det hældes op i det ildfaste fad og blandes med pastaen. Æggene piskes med hytteost og A38 og hældes over grønsagerne. Til sidst kommer man revet ost over og fadet sættes i ovnen. Det skal have ca. 25-30 minutter ved 200 grader.
Spises med dagens salat til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar