Pebernødder, Frugtstykker og Baileykugler
Baileykugler (inspiration Odense Marcipan)
½ dl Baileys
1 tsk stærk kaffe
mørk overtrækschokolade
finthakkede valnødder
Marcipanen æltes sammen med Baileys og kaffe. Trilles til kugler og vendes først i smeltet chokolade og derefter i hakkede valnødder. Hvis kuglerne er meget fugtige og bløde kan man evt. lade dem stå i køleskabet en halv time inden man vender dem i chokolade og nødder.
Note: God smag af Bailey og kaffe.
Frugtstykker (inspiration Madmagasinet)
200 g marcipan
30 g tørrede frugter (ananas,melon,papaya)
25 g mandler
50 g nougat
100 g hvid chokolade
lidt tørret frugt til pynt
Tørrede frugter, mandler og nougat hakkes i blenderen til en ensartet masse. Marcipanen halveres og rulles ud mellem to stykker bagepapir. Fyldet fordeles på den ene halvdel af marcipanen, den anden halvdel lægges over. Skæres ud i firkantede stykker. Dyppes i smeltet hvid chokolade og pyntes med et stykke tørret frugt.
Note: Selvom jeg ikke kom så meget nougat i, er smagen ret dominerende. En anden gang vil jeg måske lave dem uden nougat, så man bedre kan smage frugten.
Fedtebrød, Kanelkugler og Daimtrøffel
Kanelkugler (Inspiration Hendes Verden)
200 g marcipan
2 -3 spsk friskpresset appelsinjuice
2 tsk revet appelsinskal
1 -2 tsk stødt kanel
100 g flødechokolade
1 tsk revet appelsinskal
40 g mandler
Marcipanen æltes med appelsinsaft, appelsinskal og kanel. Rulles til kugler og stilles koldt en times tid. Appelsinskal og mandler hakkes fint i blenderen. Kuglerne vendes i smeltet chokolade og derefter i blandingen af appelsinskal og mandler.
Note: Jeg tilførte mere appelsinskal og saft end i den oprindelig opskrift, men alligevel synes jeg, at det ikke rigtig smager igennem.
Daimtrøffel (Inspiration Arla)
1 dl piskefløde
50 g smør
300 g mørk chokolade
1 dl cremefraiche 6%
1 spsk Bailey
100 g Daim
Kog fløde og smør sammen i en gryde. Tag gryden af varmen. Skær den mørke chokolade i mindre stykker og smelt dem i gryden. Rør cremefraiche og Bailey i gryden . Sæt blandingen i køleskabet i ca. ½ time. Hak Daim og kom det i blandingen. Hæld trøffelmassen i en form. Efter en time formes kugler, som rulles i kakao og derefter lægges i en lille form.
Note: God (og meget fed) smag af chokolade og Daim. Ikke nogle man skal have for mange af!
Og så vil jeg ønske alle læsere af min blog en rigtig glædelig jul. I morgen eftermiddag tager Datteren og jeg til Sønderjylland for at holde jul med familien.
I lige måde! Håber du får nydt juledagene sammen med familien :-)
SvarSlet