Her er en nem lille hverdagsret…
…med pasta, bacon og lidt grønt. Som udgangspunkt har jeg brugt en opskrift, jeg har fundet hos juliekarlaskøkken, men jeg valgte at skære ned på pastamængden og tilføje flere grønsager.
Pasta med bacon, kapers og grønt – min version
(1 person)
60 g pasta – gerne fuldkorn
½ lille glas kapers
100 g bacon i tern
½ æble i tern
50 g squash i tern
2 forårsløg i mindre stykker
en håndfuld frisk persille
30 g mandler
olivenolie
salt, peber
Rist mandlerne på en tør pande, til de begynder at få farve. Steg derefter baconternene sprøde på panden og læg dem på et stykke køkkenrulle bagefter. Kog pastaen og bland den med olivenolie, salt og peber. Forårsløgene svitses nogle minutter på panden sammen med squashtern, så tilføjes æbletern og det hele får endnu nogle minutter på panden. Grønsagsblandingen blandes med pasta og bacon og stænkes med lidt olivenolie inden serveringen. Servere dagens salat til.
Nyt fra Anne på 6. sal
Jeg har stadig indlæg med opskrifter fra før Datteren kom hjem, så de vil dukke op lidt endnu. Datteren har nu været hjemme nogle dage og begynder så småt at vænne sig til atter at befinde sig i Danmark. Det kan være svært at omstille sig til et gråt og vinterkedeligt Danmark hjemme hos mor, når man har været ude i den store farverige verden fyldt med spændende mennesker. 5 måneders intensive oplevelser skal have tid til at blive fordøjet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar