Bøger læst i April

Det gik lidt bedre med at få læst i april måned...
...hele to bøger blev det til. Og rent tilfældig var det to bøger, som til dels handlede og krig og krigens konsekvenser. Dog ikke den samme krig.

Bogen er udkommet på Gyldendals forlag. Læs mere om bogen her.

I ”Tigerens kone” af Tèa Orbreht, er det krigen i det tidligere Jugoslavien, der danner baggrund for en del af fortællingen. Forfatteren, som i øvrigt ikke er så gammel (fra 1985), voksede selv op i det tidligere Jugoslavien, men immigrerede til USA. Det er en bog med flere fortællinger samtidig, men alle har de omdrejningspunkt i den unge læge Natalia og hendes bedstefar. En af fortællinger handler om Natalia og hendes forhold til bedstefaren, som er død under mystiske omstændigheder. En anden fortælling handler om en undsluppet tigeren der huserede i bedstefarens landsby, da han var barn. Og en tredje fortælling er om den udødelig mand, som bedstefaren møder flere gange i sit liv. Bogens fortællinger indeholder både magi og unaturlige hændelser, men samtidig er de fortællinger om et land i krig, hvor dem der før var ens naboer og gode venner, pludselig er ens fjender. Læs den hvis du synes, at det er spændende at læse om forholdene i andre lande og hvis du er med på, at det der foregår i din bog ikke nødvendigvis altid er fuldstændig realistisk.

Også denne bog er udgivet på Gyldendal. Læs mere om den her

Den anden bog i jeg læste i april var ”Skæbnemærket” af Nancy Huston, en canadisk forfatter, der har boet i Paris siden 1973. I bogen følger man en families historie i fire generationer set gennem fire seksårigs børns øjne (dog med en ret voksen tankegang). Bogen starter i Californien i 2004 med den seksårige Sol, et meget selvcentreret og skræmmende barn med hang til vold og sex på nettet (ja, han er kun seks år). Næste seksårige er hans far Randall, der var seks år i 1982. En dreng, hvis mor er så optaget af jagten på sin families rødder, at hun ikke har meget tid til sin egen lille dreng eller til drengens far for den sags skyld. Randalls mor, Sadie, var seks år i 1962 og også hun var et barn svigtet af en mor, der havde travlt med sit eget liv, i dette tilfælde en stor sangkarriere. Sidste skud på stammen er Sadies mor, Kristina, som var seks år i 1944-1945, hvor hun er en del af en stor kærlig familie. Men heller ikke hun undgik at blive svigtet som barn. Spændende at følge generationerne gennem de seksåriges oplevelser. En ind imellem barsk bog om forældre og børn, om svigt og om at søge efter sine rødder.