...er noget jeg har ønsket mig et stykke tid. Og nu har jeg kastet mig ud i forsøget og arbejder på sagen - spændende. Så jeg håber snart, at jeg kan invitere jer til at følge mig der.
I aften er det jo Halloween. Det er ikke noget jeg selv skal fejre som sådan. Sådan er det jo lidt, når børnene (i mit tilfælde barnet) er flyttet hjemmefra. Så er der nogle ting, man ikke rigtig deltager i mere. Men det skal da ikke forhindre mig at komme med en opskrift der indeholder Halloween-ingrediensen over dem alle - nemlig græskarret. Her brugt i en lasagne sammen med kylling og peberfrugt.
Græskarlasagne med kylling og peberfrygt
(2-3 personer)
olivenolie
1 løg
200 g kyllingefilet
chili, finthakket
hvidløg, finthakket
2 røde peberfrugter
1 ds kokosmælk
2 spsk peanutbutter
½ græskar (afhængig af størrelsen) jeg brugte Hokkaido
græskarkerner
Løget hakkes groft og kyllingekødet skæres i tern. Varm
olien op på panden og svits løgene, til de er klare. Tilsæt chili og hvidløg
sammen med kyllingetern. Peberfrugten skæres i tern og tilsættes når
kyllingekødet har fået farve. Vend det hele rundtog varm det igennem. Smør et
ildfast fad. Skær en tyk skive af græskarret, skræl den og fjern kernerne. Skær
skiven i så tynde skiver som muligt. Fortsæt med at skære tynde skiver af
græskaret indtil du har nok til tre lag i fadet. Hæld kokosmælken op i en skål
og pisk den sammen med penanutbutter. Hæld lidt af kokosmælkemassen i bunden af
fadet. Læg et lag græskarskiver over og derefter halvdelen af
kyllinge-peberfrugt-fyldet samt noget af kokosmælken. Lav et nyt lag græskarskiver
og derefter den anden halvdel af fyldet samt kokosmælk. Slut af med græskarskiver
og det sidste kokosmælk. Bages i ovnen ved 200 grader i 40 minutter. Når der er
ca. 20 minutter drysses en håndfuld græskarkerner over og lasagnen bagefter
derefter færdig. Serveres med dagens salat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar