Og er der ikke noget let og forårsagtigt over en tærte med blomkål? Især når den ikke har en dejbund. Til gengæld er der røget mørbrad i tærten og det passer efter min mening rigtig godt sammen med blomkål.
Tærte med røget mørbrad og blomkål
(3-4 personer)
300 g blomkål
3 stk. forårsløg
100 g røget mørbrad
3-4 æg
100 g hytteost
muskatnød
salt, peber
parmesanost
Start med at hakke blomkålen groft. Kom den i kogende vand
med salt et par minutter. Tag blomkålen op, skyl den med koldt vand og lad den
afdryppe. Hak forårsløgene. Skær
mørbraden i tern. Smør et tærte fad og læg blomkål i bunden. Drys tern af røget
mørbrad og hakket forårsløg over. Pisk æggene sammen med hytteosten og
krydderier. Hæld æggemassen over fadet og drys med lidt fintrevet parmesanost.
Bag tærten i ovnen i ca. 30 minutter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar