fredag den 23. januar 2015

Hyggelig tur til Assens

I dag skulle vi fejre...

...at Datteren var færdig med sin sidste eksamen i denne omgang. Det gjorde vi ved at tage en hyggelig - men kold tur - til Assens. Måske lyder det ikke særlig spændende, men Assens er en rigtig hyggelig by og her ligger også en af mine yndlingscaféer, "Café CupCake" som jeg har skrevet om før.


På "Café CupCake" var vi inde og få en rigtig dejlig Café Latte med lakridssmag og så delte vi to lækre kager. En med lækkert karamelovertræk og en luksustræstamme. Det var guf! Betjeningen skal også nævnes, da den unge pige der betjente os var rigtig sød. Så alt i alt var det (igen) en rigtig god oplevelse at besøge "Café CupCake".




Vi gik også en tur ned til stranden, men tåget som det var, var udsigten ikke meget ved.

Og ellers var vi rundt og kigge i nogle af byens butikker.


Aftensmaden samme aften blev til en gang kyllingemedister med rösti og en dejlig vintersalat med ovnbagte rødbeder, salat, blomme og feta.

Alt i alt en hyggelig eftermiddag sammen med min store datter, der på mandag rejser til Frankrig for at læse et semester der.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar