Min frokost for veninderne...
...sluttede af med ost og jordbærsalat. Jeg havde købt en camembert i
vores lokale supermarked, der netop er overgået til at være en del af Meny-kæden.
Dit lokale fødevaremarked kalder de sig og de har da også lidt større udvalg af
specialvarer end de lokale discountbutikker. Nu må vi se, hvordan det udvikler
sig. Men camembertosten var meget lækker og kan anbefales.
Udover camemberten
serverede jeg en ganske almindelig skæreost samt en blåskimmelost. Dertil fik
vi hjemmelavet knækbrød efter den gode gamle opskrift, som jeg har brugt mange
gange. Den kan du se her
Til osten serverede jeg også en jordbærsalat. Mums, den var
lækker. Jeg tror lige, at salater med jordbær bliver et hit hos mig denne
sommer. Inspirationen til denne salat havde jeg fundet hos Brændstof. Nedenstående får du min version.
Jordbærsalat med ost og balsamico
jordbær
salat (hvad du nu lige har som egner sig – jeg brugte Rød
egeblad-salat, farven passer fint til jordbærrene)
fast ost (jeg brugte en comendante)
olivenolie
rød balsamico
salt, peber
honning
Salaten skylles, plukkes i mindre stykker og lægges på en stor
tallerken eller et fad. Jordbærrene skylles, skæres i skiver og lægges oven på
salaten. Olie og balsamico piskes sammen og smages til med salt, peber og
honning. Dryppes ud over jordbærrene. Osten skæres ud i små tern og drysses
over. Og så har man en rigtig dejlig sommersalat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar