Det her er en ret, der egner sig godt til at lave i weekenden. Og ikke på en hverdag, hvor man kommer træt hjem fra arbejde. Her er nemlig en hel del, der skal gøres undervejs.Der skal koges, røres, skrælles, skæres ud, ristes m.m. Men har du god tid, så er dine anstrengelser, det hele værd. Som
resultat får du nemlig nogle rigtig lækre kåldolmere med dejligt tilbehør. Opskriften har jeg fundet på Vores mad.
Hakket kød i savoykål med urter
(2 personer)
½ savoykål
bouillon
200 g hakket okse- og svinekød (du kan også nøjes med hakket
svinekød)
salt, peber
½ æg
1 spsk citronsaft
krydderurter – friske eller tørrede (jeg brugte
citrontimian)
2 gulerødder
2 pastinakker
½ porre eller ½ løg
10 g smør
2 dl bouillon
1 tsk majsstivelse
Muskatnød
75 g bacon i tern
Start med at tage 4 pæne blade fra savoykålen. Kog dem i
bouillon i tre minutter. Tag kålbladene op, afkøl dem i iskoldt vand og lad dem
tørre i et rent viskestykke. Skær det tykkeste af stokken væk. Gem bouillonen
til senere.Rør kødet med salt. Tilsæt æg og citronsaft. Tilsæt peber og
finthakkede krydderurter. Rør farsen godt sammen og fordel den på kålbladene.
Rul kålbladene sammen. Læg dem i en stor pande med åbningen nedad. Hak løg
eller porre groft. Skræl gulerødder og pastinakker og skær dem i små tern. Kom
smør i en dyb pande eller gryde og vend urterne heri uden at de tager farve.
Tag grønsagerne op og stil dem til side. Hæld bouillon ved kålrullerne, læg låg
på og lad kålrullerne simre i 15 minutter. Rist bacontern på panden, til de er
gyldne og sprøde. Når kålrullerne har kogt 15 minutter, tilsættes grønsagerne
og kålruller og grønsager simrer ca. 10 minutter til. Tag kålrullerne op og
hold dem varme. Jævn saucen med majsstivelse udrørt i koldt vand og smag til
med salt og peber. Snit resten af kålen fint og kom den i bouillonen fra
kålbladene. Kog den ½-1 minut. Hæld bouillonen fra og krydr kålen med salt,
peber og muskatnød. Server kålrullerne med kål og grønsager drysset med
bacontern. Spis brød eller kartofler til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar