tirsdag den 9. februar 2016

Lun salat med kål, peberfrugt og tomat

Det er Pandekagedag i dag - og så har jeg ikke engang en spændende pandekageopskrift til dig på bloggen i dag.

Men fortvivl ikke. Dagens ret er en lun kålsalat og med lidt ændringer, kan den sagtens bruges som fyld i en pandekage. Du kan også bare spise salaten som et let måltid evt. med brød til.

Du skal nu ikke snydes helt for "rigtige" pandekageopskrifter, så længere nede på siden finder du en række links til nogle af mine pandekageopskrifter.



Lun kålsalat med peberfrugt og tomat
(1 person)
100 g hvidkål, fintsnittet
olivenolie
2 tomater
½ rød peberfrugt
persille, finthakket
½ avocado
1-2 hårdkogte æg

Opvarm lidt olie på panden og svits den finthakkede kål fem minutter. Skær peberfrugten i tern og kom den i kålen. Lad det varme igennem. Skær tomaterne i mindre stykker og vend dem i kålen sammen med finthakket persille. Server avocado og æg til samt evt. brød.

Hvis du vil bruge kålsalaten som fyld i en pandekage, så skær du æggene ud i mindre stykker og varmer dem sammen med kål, tomater og peberfrugt. Avocadoen skæres i skiver. Læg kålsalaten på midten af pandekagen og kom nogle skiver avocado ovenpå. Rul pandekagen sammen og så har du en dejlig kødfri pandekage med lækkert kålfyld.

Og her kommer så nogle "rigtige" pandekageopskrifter:







Ingen kommentarer:

Send en kommentar