lørdag den 13. februar 2016

Pasta med kylling og selleri

Mange synes måske, at en rodselleri er en rigtig kedelig grønsag. Og køn ser den bestemt ikke ud. Ingen flotte farver og et noget groft udseende. Mange tænker måske også, at sådan en kan man ikke bruge til så meget spændende. Men jeg kan nu rigtig godt lide rodselleri, både i rå tilstand f.eks. i en salat eller i varme retter sammen med andre gode ting. Som i denne dejlige pastaret med kylling. 

Nederst på siden finder du tre andre opskrifter med rodselleri




Pasta med kylling og selleri
(2 personer)
100 g stegt eller kogt kyllingekød skåret i tern               
120 g fuldkornspasta
200 g skrællet rodselleri
25 g mandler
3 forårsløg, hakkede
olivenolie                                 
50 g sorte oliven
1 lille bdt persille, finthakket
½ citron, saft og skal
1 spsk oliven olie
salt og peber
parmesan eller anden tør ost

Den skrællede selleri skæres i smalle stænger. Pastaen koges efter opskriften. De sidste tre minutter af kogetiden tilføjes sellerien, men begge dele skal ikke koges mere end de stadig har bid. Imens ristet mandlerne på panden og bagefter svitses forårsløgene i lidt olivenolie sammen med det kolde kyllingekød. Når pasta og selleri er kogt, hældes vandet fra. Så vendes de forsigtigt med kyllingekød, forårsløg, mandler, citronsaft, olivenolie og oliven. Serveres på en tallerken med et drys af persille, citronskal og lidt revet ost.

Andre opskrifter med rodelleri:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar