tirsdag den 31. maj 2016

Rejse til Budapest 1: Søndag i parken, Streetfood og hotelmad

I sidste uge var jeg, for første gang i mit liv, på ferie i Budapest. Og det viste sig at være en rigtig flot by med masser af smukke gamle bygninger og masser af grønne steder i byen.

Jeg fik også smagt nogle af de lokale specialiteter, men som jeg nok havde forestillet mig på forhånd, er det forholdsvis tung mad, præget af meget kød. Ikke lige det mest spændende for en grønsagselsker som mig. Men jeg fik da prøvet noget forskelligt og det er nu altid sjovt.

Jeg ankom ved middagstid søndag og tilbragte en hyggelig eftermiddag i Byparken, en meget stor park lige ved siden af hotellet. Her var godt vejr og masser af lokale, som hyggede sig i parken.



Der var også et marked men en masse spændende madboder. Her kunne man få gryderetter lavet på store pander, spændende kager og konfekt og så den lokale snack "Langos", som jeg købte en af. Lidt fed, men den smagte faktisk rigtig godt.






Første aften var der inkluderet middag på hotellet og den var vel som man kunne forvente, det smagte udmærket, men var ikke noget særligt. En ganske almindelig salat til forret, til hovedret var der en schnitzel med peberfrugter og tomat, det smagte faktisk godt. Og til dessert fik vi pandekager.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar