Tyk pandekage med bladbeder og orientalsk dip
(1 person)
30 g bladbeder (spinat kan også bruges)
1 dl vand
25 g hvedemel
1 æg
salt, peber
olivenolie
dip:
sesamfrø
soya
æbleeddike
sesamolie
hoisinsauce
citronsaft
Start med at skylle bladbederne. Skær stænglerne i skiver,
skær bladene i strimler. Pisk de øvrige ingredienser til dejen sammen. Varm
lidt olie på panden og svits bladbedestrimler og -skiver, til de falder sammen.
Hæld pandekagedejen over og lad pandekagen bage til den er gylden på den ene
side. Vend pandekagen om og steg den færdig på den anden side. Rist sesamfrøene
på en pande og pisk de øvrige ingredienser til dippen sammen. Server stykker af
pandekagen med dip til samt en god salat. Jeg lavede en råkostsalat med bl.a. spidskål,
gulerødder, lidt revet ingefær, citronolie og sesamfrø.
Note:
Det er første gang, at jeg har lavet pandekage på den måde. Det bliver bestemt ikke sidste, for jeg synes at det fungerede rigtig godt. Og så kan man jo prøve sig frem med alle mulige andre slags grønsager.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar