Jeg kan godt lide rabarber i både det søde og det salte
køkken. I dagens opskrift er rabarberne brugt til to slags toppings serveret til en
pilaf lavet på perlespelt.Opskriften fandt jeg hos Arla. Jeg ændrede lidt på
den undervejs, bl.a. brugte jeg perlespelt i stedet for perlerug – fordi det
var det, jeg havde i mit skab.
Speltpilaf med lækre rabarbertoppings
(2 personer)
Rabarbertoppings:
150 g rabarber i korte stykker
40 g rørsukker
½ spsk mørk balsamicoeddike
frisk eller stødt chili
1 dl skyr
¼ tsk salt
Pilaf:
25 g smør
1½ dl perlespelt
1½ grofthakket løg
1½ dl vand
salt
2 forårsløg i tynde ringe
100 g ærter
25 g rucolasalat
Start med at lave de to slags toppings. Kom rabarber,
sukker, eddike og chili i en gryde og bring det i kog. Kog rabarberne ved svag
varme under låg i ca. 5 minutter eller til rabarberne koger ud. Tag 3 spsk fra.
Lad de kogte rabarber afkøle. Bland de 3 spsk med skyr og lidt salt. Så har du
de to slags toppings.
Til pilaffen smeltes smørret i en gryde ved kraftig varme,
men uden at brune. Perlespelten skylles godt og svitses sammen med løgene i ca.
1 minut. Tilsæt vand og salt og kog speltperler og løg ved svag varme under
tætsiddende låg i ca. 20 minutter. Tilsæt forårsløg og ærter, tag gryden af
varmen og lad spelten trække under låg, ca. 10 minutter. Ved serveringen lægges
lidt rucola på tallerkenen og pilaffen lægges oven på. De to slags toppings
serveres til, så man selv kan komme det på.
Note:
Dejlig vegetarmad med rabarber midt i rabarbersæsonen. Er man ikke vegetar, kan man bruge retten som tilbehør til grillet kød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar