Har du mange squash i haven? Så kan squashfrikadeller være en god måde at få brugt sine squash på.
De kan laves på forskellige måder med forskellige ingredienser. Denne udgave er
med havregryn, æg og cheddarost og opskriften har jeg fundet på bloggen Valdemarsro.
Squashfrikadeller med cheddarost (min version)
(2-3 personer)
1 squash
det grønne stykke af et bundtløg – forårsløg kan også bruges
2 æg
1 dl groftrevet cheddarost
1 spsk olie
salt, peber
1½ dl havregryn
Riv squashen groft. Kom den revne squash i et viskestykker
og vrid væden ud. Hak løget fint. Kom løg og squash i en skål sammen med æg,
cheddarost, olie, salt og peber samt havregryn. Lad gerne grønsagsfarsen stå og
trække en halv times tid.
På en bageplade med bagepapir former du grønsagsfarsen til
frikadeller – ca. 1 spsk med top pr. frikadelle. Bag frikadellerne ved 180
grader i ca. 20-25 minutter.
Server dem sammen med salat og evt. brød.
Vegetarfrikadeller kan varieres på et utal af måder. Her er et par andre forslag:
Det lyder meget dejligt, Jeg savner bare en ca angivelse på størrelsen af squash. MVH Hanne
SvarSletHej Hanne
SletDu har ret. Størrelsen på squash varierer virkelig meget. Men da jeg som regel køber mine squash i supermarkedet, så vil jeg tro, at det er ca. den størrelse squashen har været.