søndag den 2. juli 2017

Nudler med bladbeder og gulerødder i peanutbuttersauce

Nudler med grønsager er ofte nem og hurtig mad. Og så med en blød og lækker peanutbuttersauce til, det er altid godt. Grønsagerne er denne gang gulerødder og bladbeder. Men du kan sagtens bruge spinat i stedet for bladbeder.




Nudler med bladbeder og gulerødder i peanutbuttersauce
(1 person)
50 g nudler
olivenolie
100 g bladbeder
1-2 gulerødder (65 g)
1 fed hvidløg
½-1 dl kokosmælk
1 stor spsk peanutbutter
ingefær
chilisauce
en lille håndfuld cashewnødder eller jordnødder

Bladbederne skylles. Stænglerne skæres i skiver, bladene i strimler. Gulerødderne skæres i tynde skiver. Ingefæren rives. Nudlerne koges efter anvisningen på pakken. 

Olien varmes på panden og skiverne af bladbede-stængel svitses et par minutter sammen med gulerodsskiver. Tilsæt strimler af bladbede-blade og svits, til bladende falder sammen. Tilsæt finthakket hvidløg. 

Rør peanutbutter ud i kokosmælken og smag til med ingefær og chilisauce. Vend saucen i grønsagerne og varm det hele igennem. Læg nudlerne i bunden af en tallerken og top op med saucen. Drys cashewnødder over og retten er klar til servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar