mandag den 29. januar 2018

Kartoffelmos mexican style

Kartoffelmos er jo en ganske lækker ting, men skal dog gerne spises sammen med noget andet. Og når man ikke skal have kød til, hvad kan man så finde på? Jo, så kan man f.eks. lave mexicansk-inspireret kartoffelmos. Kartoffelmosen smages til med chili og spidskommen og ovenpå kommes en tomatsauce med kidneybeans og majs. Og vupti, så har man en slags mexicansk kartoffelmos.




Kartoffelmos mexican style
(2 personer)
500 g kartofler
1-1½ dl mælk
25 g smør
½ dåse flåede og hakkede tomater
100 g kidneybeans
50 g majs
50-75 g revet ost (brug gerne Texmex fra Karolines køkken)

Først laves kartoffelmosen. Skræl kartoflerne, skær dem i tern og kog dem 25-30 minutter, til de er helt møje. Pisk mosen til en god konsistens med mælk og smør og smag mosen til med spidskommen og chili.

Smør et ildfast fad og fordel kartoffelmosen heri.

Varm de hakkede flåede tomater i en gryde. Tilsæt kidneybeans og majs og lad det hele koge fem minutter. Smag til med spidskommen og chili. Fordel grønsagssaucen over kartoffelmosen.
Drys med revet ost og bag kartoffelmosen i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.

Spises med dagens salat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar