Bjergbondesalat (min version)
(1 person)
50 g bacontern
150 g jordskokker
½ dl speltkerner
30 g tør ost
½ æble
romainesalat eller anden grøn salat
Dressing:
æbleeddike
sennep
olie
honning
salt
Vask og rens jordskokkerne og skær dem i skiver. Rist bacon
på panden. Når baconstykkerne er stegt færdige, lægges de over på et stykke køkkenrulle. Svits
derefter jordskokkerne i baconfedtet, til de begynder at få farve. De må gerne
beholde noget af deres lækre sprødhed.
Kog kernerne i 20-25 minutter og lad dem køle lidt af. Skær
æblet i tern. Skyl salaten, skær den i mindre stykker og placer salatstykkerne på en tallerken.
Kom kernerne ovenpå. Pisk dressingen sammen og hæld den over kerner og salat.
Kom jordskokskiver, æbletern og bacon på toppen af salaten. Slut
af med tynde skiver af osten og så er salaten klar til servering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar