(ca. 30-40 stk)
125 g hvedemel
125 g durummel
2 tsk stødt kanel
½ tsk stødt kardemomme
150 g rørsukker
75 g hakkede dadler
75 g grofthakkede mandler
50 g mørk chokolade med appelsinsmag
2 store æg
2 spsk olie
1 æg til pensling
Kom de to slags mel i en skål sammen med kanel, kardemomme, rørsukker, dadler, chokolade og mandler. Rør æggene i et ad gangen og saml dejen med olien. Når dejen kan æltes, uden at den hænger i fingrene, deles den i 3-4 stykker, som rulles til pølser. Her fik jeg vidst glattet pølserne lidt for meget ud, men det er også et spørgsmål om, hvor store man vil have sine biscotti. Dejen lægges på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl med sammenpisket æg og bag stængerne ved 175 grader i 20. min. Afkøl stængerne en smule, før de skæres med i en skarp kniv i 1 cm skrå skiver. Læg kagerne tæt på bagepladen og tør dem midt i ovnen ved 150 grader i 20-30 min.
I morgen drager Datteren og jeg samt biscotti og en masse konfekt til familiejul i Sønderjylland, om DSB og vejret vil.
Rigtig god jul til alle mine læsere.
Så vil jeg straks benytte lejligheden til at ønske god jul - og en sikker og fredelig transport i det hvide julevejr :-)
SvarSlet