Drømmekage med æble og kaneldrys (min version)
125 g smør
200 g sukker
3 æg
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1 dl mælk
3 æbler
100 g havregryn
4 spsk kanel
100 g brun farin
90 g koldt smør
Smør en bageform eller en springform (24 cm i diameter) eller beklæd formen med bagepapir og smør bagepapiret. Smelt smørret, pisk smør og sukker sammen i en skål. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk dejen jævn. Bland hvedemel, bagepulver og vaniljesukker, sigt det i dejen og rør rundt med en ske. Rør mælken i dejen til sidst. Hæld dejen i bageformen. Skræl æblerne (hvis du synes, man kan også sagtens bruge dem med skræl) og skær dem i tynde både, der trykkes ned i dejen. Så laves kaneldrysset. Ifølge opskriften skulle man bruge 150 g hvedemel, men jeg valgte i stedet for 100 g grovvalsede havregryn, da jeg gerne ville have noget der var lidt mere groft. Havregrynene blandes med kanel og farin i en skål. Skær smørret i små tern og smuldr dem med fingrene i dejen. Fordel kaneldrysset jævnt over dejen. Bag kagen i ovnen ved 200 grader i 40 minutter. En dejlig kage med smag af æble og farin.
Uhm, Anne, lyder som en god ide med æbler i :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Det gav et dejligt frisk/syrligt pift til kagen med æblet. Ellers kan den godt blive lidt for sød efter min smag.
SvarSlet