onsdag den 8. december 2010

Broccolisalat med pasta og røget filet

At bruge røget filet, som normalt bruges som pålæg, på samme måde som man bruger bacon eller skinke, var ikke en mulighed jeg havde tænkt på. Ikke før jeg så opskriften på denne pastasalat fra kogebogen ”Spis maven flad” af Charlotte Hartvig og Majbritt L. Engell. Det er i øvrigt en kogebog med mange spændende opskrifter: Dog indeholder mange af deres opskrifter ret mange ingredienser og jeg kan godt lide, at der ikke er alt for mange ingredienser i en ret. Det bliver hurtigt lidt dyrt plus at man står med nogle produkter, man skal have brugt. Men heldigvis kan man jo tilpasse opskriften efter egne ønsker og muligheder.

På billedet er dressingen ikke kommet i endnu

Broccolisalat med pasta og røget filet (min version)
(2 personer)
80 g røget filet
100 g fuldkornspasta
1 broccoli
1 rød peberfrugt
1 æble
40 hasselnødder
200 g hytteost
2 spsk valnøddeolie
1 spsk balsamico
1 stor tsk sennep
saften fra 1 lime
salt, peber

Rist skiver af røget filet på begge sider på en tør pande, så de bliver sprøde. Kog pastaen i rigeligt vand. Del broccolien i fine buketter, hak stokken meget fint. Skær peberfrugt og æble i tern, hak nødderne. Bland dressingen sammen med de øvrige ingredienser. Groft brød kan serveres til eller man kan bruge retten som tilbehør til kød.

2 kommentarer:

  1. Uhmm, en god pastasalat er altid et hit :-) Den dressing lyder rigtig god, den tror jeg at jeg skal forsøge mig med....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Ja, det er nogle ret spændende dressinger der er i bogen. De bruger meget at komme hytteost i, det giver en anderledes og mere fyldig dressing.

    SvarSlet