lørdag den 22. juni 2013

Sommerhuskage

Sidst jeg var i sommerhus med mine forældre...

...fik jeg lyst til at bage en kage. Og det måtte så blive ud fra de forhåndenværende ingrediensers princip. Det blev til en slags frugtkage med Tosca-topping. Den blev dejlig fugtig og egnede sig fint til at tage med på tur.



Sommerhuskage
125 g smør
100 g sukker
1 moden banan
2 æg
1½ tsk bagepulver
1½ æble
200 g hvedemel
50 g smør
50 g sukker
½ spsk mel
1 spsk mælk
100 g mandelflager
Blødgjort smør og sukker røres sammen. Bananen skæres i tern og moses i massen. Æggene røre i et ad gangen. Rør godt efter hvert æg. Æblerne skrælles og skæres i små tern og røres i dejen. Bagepulver sigtes sammen med mel og røres i dejen. Rør det hele ensartet. Dejen hældes i en smurt form – lille bradepande eller springform, Bages ved 180 grader i 45 minutter. Til toppingen blandes smør, sukker, mel, mælk og mandelflager i en gryde og det hele opvarmes til kogepunktet. 10 minutter før kagen er færdig kommes Tosca-massen på kagen, så den kan bage med de sidste 10 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar