…kunne lige så godt have været lavet til frikadeller. Men nogle gange er det sjovt at lave tingene på en anden måde og der med få en anden oplevelse ud af det. Opskriften på nøddepostejerne fandt jeg i Alt for Damerne nr. 5 2013. Som tilbehør lavet jeg cremet spidskål af diverse rester.
Nøddepostejer – min version
(4 personer – kan også fryses)
50 g bacon
150 g champignon, skyllet og skåret i skiver
40 g hasselnødder
400 g hakket kyllingekød
salt, peber
muskatnød
friskhakket timian
1 æg
1 spsk rugmel
Svits bacon og champignon på en pande nogle minutter. Kom champignon, bacon og nødder i en foodprocessor et minut (eller lidt længere hvis man vil have massen mere finthakket). Rør hakket kylling sammen med nøddemassen, æg, rugmel og finthakket timian. Smag til med salt, peber og stødt muskatnød. Lad gerne farsen trække på køl en times tid. Fordel farsen i fire små foliebakker og bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 30-40 minutter. Jeg serverede nøddepostejen med en gang cremet spidskål.
Cremet spidskål
Jeg har ingen mængdeangivelser, da jeg lavede retten af diverse rester.
Spidskålen skæres i fine strimler og ristes på panden i lidt olie. Tilføj lidt finthakket forårsløg og lad det småstege fem minutter. Kålen må stadig gerne have bid. Skær en pære ud i tern og kom dem i spidskålen sammen med lidt hele hasselnødder. Bland en rest skyr eller lignende med lidt blå ost og vend det i spidskålen. Når det hele er lunet igennem kommes lidt nøddekerner i og så er spidskålen klar til servering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar