søndag den 30. juni 2013

Timianpandekager med rød spidskål og blå ost

Dagens udgave af pandekager med fyld…

…synes jeg faktisk blev ret gode. Dejlige grove pandekager med smag af timian og lækkert fyld med rød spidskål. Rød spidskål er en fantastisk ting i madlavningen pga. af sin fine muntre lyslilla farve. Den kan live op på de fleste retter.

Pandekage med fyld inden sammenrulning

Klar på tallerkenen

Timianpandekager med rød spidskål og blå ost
(2 personer i dag eller 1 person to dage)
60 g hvedemel
60 g rugmel
salt
1-2 tsk timian
2 æg
1½ del vand/mælk
smør til stegning
100 g fintsnittet spidskål
50 g bacon i tern eller strimler
200 g oksefars
salt, peber
50 g blå ost – jeg brugte en rest Creamy Blue fra Castello
De to slags mel, salt, timian og æg røres sammen.Vand og/eller mælk tilsættes. Hvor tyk dejen skal være afhænger af, hvordan man ønsker sine pandekager. Lad dejen hvile en halv time. Imens gøres fyldet klar. Baconen svitses på panden. Kødet tilsættes og svitses med, til det er stegt igennem. Kålen tilsættes sammen med salt og peber og det hele svitses 10 minutter. Pandekagerne bages. Ved anretningen smøres pandekagerne med et lag blå ost, fyldet kommes på midten af pandekagen og derefter rulles den sammen. Lægges i et ildfast fad og får lige 5 minutter i ovnen til det hele er varmet igennem. Serveres med dagens salat. Og dagens salat bestod i dag af salat, asparges skåret i mindre stykker, en rest blomkål i buketter, gulerodstern samt appelsin skåret i tern. Dressingen var lavet af nøddebalsamico blandet med olie.

Nyt fra Anne på Sjette:
Først på ugen kom Datteren hjem efter to måneders ophold i Australien. Det var rigtig dejligt at få hende hjem igen. Også selvom det kun bliver for en kortere periode, da hun flytter til København for at læse til efteråret. Sidst på ugen var der familiesammenkomst i forældrenes sommerhus. Og ind imellem var der lige et arbejde, der skulle passes. Så der har ikke været så meget tid til at blogge i den uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar