...ved Middelfart sammen med min mor og far. Vi tog ud til kysten ved Fænø Sund, et rigtig smuk sted.
Vi startede med kaffe og min mors hjemmebagte Waleskringle - en kage jeg husker fra min barndom. Så det var ren nostalgi at sætte tænderne i sådan en igen. Jeg har ikke opskriften på min mors udgave af kagen, men I kan finde en opskrift på Waleskringle her
Efter den gode kage var det tid til at få gået kagen væk igen og det fik vi sandelig rig mulighed for, da vi ville fortsætte ad nogle stier gennem skoven langs kysten. Op og ned gik det - som i meget op og ned. Nogle steder var der temmelig stejlt, andre steder var der heldigvis trærødder, som kunne fungere som trappetrin.
Jeg må sige, at jeg synes det er ret sejt at have nogle forældre, som er sidst i 70'erne og som kan klare sådan en tur. Selvfølgelig bliver de trætte, men de klarede det rigtig fint. Så det var en rigtig dejlig eftermiddag sammen med dem.
Dagens opskrift er der ikke meget op og ned ved, den er meget lige ud af landevejen. Det er en gang pandebiks med kål, kikærter og æg, en god lille hverdagsret når det skal gå lidt hurtigt.
Savoykålbiks med kikærter
(1 person)
1 lille løg finthakket
olivenolie
50 g gulerod i tern
1 dl grønsagsbouillon
100 g savoykål i grove strimler
100 g kikærter – kogte eller fra dåse
1-2 æg
salt, peber
Asani – en krydderblanding jeg har fra Mill & Mortar med koriander, chili, kanel, spidskommen, ingefær, rosmarin og oregano.
Æggene sættes over og koges. Olien varmes på panden og løgene svitses i den varme olie. Gulerødderne kommes på panden sammen med bouillon og det hele varmes op til det simrer. Kålen tilsættes sammen med kikærterne og det hele vendes rundt og varmes til kålen er faldet sammen. Hvis det koger tørt, tilsættes ekstra vand. Ved serveringen pyntes med æg, skåret i både. Serveres med salat og evt. brød, hvis man har lyst til det.
Øj, en bid kringle kunne jeg godt bruge!
SvarSlet- Anne
Den var også god :-)
Slet