Så kommer opskriften...
...på den lækre banankage, jeg havde med til mine forældre i Kolding. Udgangspunktet var en rest nougat og nogle bananer, der trængte voldsomt til at blive brugt. Hvad kunne de bruges til? Tjaa...hvad med en banankage af en slags? Og sådan blev det.
Banankage med nougat
60 g smør
140 g rørsukker
2 æg
2½ banan
1 tsk vaniljesukker
75 g mel
1 tsk bagepulver
100 g nougat, skåret i små tern
25 g grofthakkede pecannødder
1 pakke mørk pålægschokolade
Smelt smørret på en pande. Pisk sukker og æg skummende og
tilsæt smørret, når det er kølet af. Mos bananerne og rør dem i dejen sammen
med en tsk vaniljesukker. Rør bagepulveret i hvedemelet og rør det i dejen. Til
sidst røres nougat og hakkede pecannødder i. Kom dejen i en springform (jeg
brugt en på 23 cm) og bag den ved 180 grader i 45 minutter til den er
gennembagt. Tag kagen ud af ovnen og læg skiver af pålægschokolade på, mens den
stadig er lun.
En flad, men lækker svampet banankage.
Mums, hvor ser den lækker ud. Gemmer opskriften og siger tak for at du deler. Dejlig blog du har, jeg nyder at læse med
SvarSletHej May Anna. Det var en rigtig god kage, som jeg godt kunne finde på at lave igen. Og en god måde at få brugt nogle modne bananer på. Dejligt, at du er glad for min blog :-)
Slet