Opskriften i dag…
… er et eksperiment. Jeg havde lyst at prøve at lave noget
med revne grønsager i lag med fars imellem. Og det kom der nedenstående ud af.
Der skal rives en del kartofler og selleri
Så er bunden lagt
Derefter laves fyld på panden
Færdigbagt...
...og klar til at spise
Ovnfad med revne rodfrugter og oksefars
(2 personer 2 dage eller 4 personer)
1 stort løg
2 stk. forårsløg
400 g oksefars
olivenolie
1-2 dl oksebouillon
salt,peber
timian
oregano
500 g kartofler
150 g rodselleri
3 æg
100 g ost
Løget skrælles og hakkes fint. Forårsløgene skylles og
hakkes fint. Begge dele svitses i olivenolie. Når de er blevet bløde tilsættes
oksefars og det hele svitses til farsen har taget farve. Bouillon tilsættes og
det hele småsteger 10 minutter. Smages til med salt, peber, timian og
oregano. Imens skrælles og rives kartofler og selleri groft. Æggene piskes i en
skål og de revne grønsager vendes i. Krydr med salt og peber. Et ildfast fad
smøres og der lægges et lag revne grønsager med æg i bunden. Derefter fyldes
kødblanding på og den sidste halvdel af grønsagsblandingen kommes øverst. Bages
i ovnen ved 200 grader i 45 minutter. Når der mangler ca. 15 minutter kommes
den revne ost over og bager med det sidste kvarter. Serveres med dagens salat.
Note:
Selvom jeg ikke er helt tilfreds med resultatet, er
der i hvert fald noget at arbejde videre med. Bagetiden var måske lige i
underkanten, kartofler er længe om at blive møre i en ovn. Der kunne måske også
være lidt mere væde i retten, måske lidt fløde i kødblandingen – eller bare
mere bouillon. Det er i hvert fald en fin måde at få brugt en rest rodfrugter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar