...og spiser næsten salat hver dag. Og når man så har en periode med mange travle dage - der var generalforsamling i Biografforeningen, der var lige et kursus i Horsens, hvor jeg var væk hele dagen og så var der også en sen vagt. Ja, så kan det være rigtig rart med noget hurtig og let mad, som f.eks. en god salat. Dagens salat blev jeg inspireret til efter at have set denne opskrift hos Isabella. Jeg lavede dog visse ændringer, så den passede lige til mig.
Salat med spidskål, kikærter og ovnbagte tomater (min version)
(1 person)
100 g små tomater (det går selvfølgelig hurtigst, hvis du allerede har nogle ovnbagte tomater)
olivenolie
60 g strimlet spidskål
100 g kogte kikærter eller kikærter fra dåse
½ rød peberfrugt
1 spsk olivenolie
1 spsk citronsaft
lidt revet citronskal
½ spsk
chilisauce
salt, peber
50 g god
feta
Start med tomaterne. Skær dem over, dryp olivenolie på og
krydr med salt og peber. Bag tomaterne i ovnen i ca. en time ved 100 grader.
Lad dem køle af. Anret strimlet spidskål på et fad med kikærter og peberfrugt.
Rør olivenolie, citronsaft, citronskal og chilisauce sammen til en dressing,
smag til med salt og peber. Hæld dressingen over kikærter og grønsager. Læg de
ovnbagte tomater ovenpå og smuldr fetaost henover. Og så har du en dejlig let
og lækker salat lige klar til at spise.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar