Camilla Thelin fra bloggen www.smagpaamaden.dk har skrevet en
kogebog, som hedder ”Grøn og skønt” Og der er rigtig mange både grønne og
skønne opskrifter i. Den opskrift, som jeg fik prøvet af her, er dog en af de
mindre grønne. Det er opskriften på en mexicansk tærte og det er en af de
tærter uden dej, hvor det er kødet, der udgør tærtebunden. Nedenstående får I
min version.
Mexicansk kødtærte (min version)
(4 personer)
300 g oksefars
½ tsk røget paprika
1 knsp spidskommen
½ squash
1 æg
salt, peber
2 gulerødder
3 æg
2 spsk hytteost
2 spsk stærk salsa fra glas
salt, peber
50 g revet ost
Rør oksefarsen med salt og peber.
Riv squashen groft og rør det i farsen. Tilsæt æg og rør det til en
sammenhængende fars. Lad farsen hvile i 15 minutter. Fordel farsen i et smurt
tærtefad og bag farsbunden ved 180 grader i 10 minutter. Evt. væde hældes fra.
Riv gulerødderne fint. Pisk æg,
hytteost, salsa, salt og peber sammen i en skål. Fordel æggemassen over den
bagte kødbund. Drys revet ost over og bag 10-15 minutter, til æggemassen er
stivnet.
Serveres med guacamole og salat.
Note: En udmærket farstærte. Min
version kunne dog godt have lidt mere smag, så næste gang må jeg skrue
yderligere op for krydderierne.
Jeg har før lavet tærte med en kødbund, nemlig denne:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar