mandag den 9. januar 2017

Nem og enkel mad med pasta og savoykål

Dagens ret med pasta, savoykål og hytteost er dejlig enkel og let mad til starten af det nye år. Måske lige det du har brug for efter al den fede julemad? Opskriften har jeg fundet hos thau-knudsen.dk.





Savoykål med pasta og hytteost
(1 person)
100 g blade af savoykål
15 g pinjekerner
1-2 soltørrede tomater i olie
olivenolie
muskatnød
salt, peber
100 g frisk pasta
100 g hytteost

Skær kålbladene i fine strimler. Kog kålen i to minutter, hvorefter den afdryppes godt. Pinjekernerne ristes gyldne på en tør pande. Skær de soltørrede tomater i fine strimler. Varm olien på en pande og rist kål og soltørrede tomater i fem minutter. Krydr med muskatnød, salt og peber. Kog pastaen som anvist på pakken. Pasta og kål lægges på en tallerken. Hytteosten klattes hen over og pinjekernerne drysses over. Så er maden klar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar