Det er fredag, vejret har været godt i dag og jeg har nu to uges ferie. Det synes jeg skal fejres med en kageopskrift.
En skærekage med lækkert fyld er en god gammeldags måde at
lave kage på. Denne er fyldt med mange gode ting - friske dadler, pecannødder,
chokolade, marcipan og portvin. I stedet for dadler kan du bruge tørrede abrikoser eller andre tørrede frugter. I stedet for pecannødder kan du bruge andre slags nødder eller mandler – ja, der er masser af muligheder.
Brug evt. kageopskriften til at få ryddet op i dine rester af nødder, chokolade
og tørret frugt efter jul. Hvis der altså er noget tilbage!
Skærekage med marcipan, pecannødder og dadler
50 g pecannødder
1 dl portvin
200 g blødt smør
150 g sukker evt. rørsukker
4 æg
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
50 g marcipan
4-5 friske dadler
50 g mørk chokolade
Overtræk:
100 g mørk chokolade
Hak pecannødderne groft og hæld portvinen over. Lad nødderne
trække mindt en time, gerne længere tid. Det bløde smør kommes i en skal og
piskes lyst og luftigt med sukker. Æggene piskes i et ad gangen, pisk godt
imellem hvert æg.
Riv marcipanen, hak chokoladen og klip dadlerne i små
stykker. Bland marcipan, chokolade, dadler og pecannødder i æggeblandingen
skiftevis med mel og bagepulver. Rør det hele godt sammen.
Smør en form på 1½ liter eller beklæd den med bagepapir. Kom
dejen i og bag kagen ved 200 grader i en time til den er gennembagt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar