Det er stadig sæson for rabarber, så det er nu de skal nydes. Jeg bruger dem gerne i både det søde og det salte køkken. Her er en opskrift fra det salte køkken, en dejlig lækker salat med gedeost.
Denne salat er inspireret af en salatopskrift, jeg fandt hos Evas køkken. Rabarberne bliver stegt i smør på panden med sukker og
balsamico. Og det bliver de altså ikke ringe af. Jeg ændrede lidt på opskriften
og brugte spinat i stedet for blandede salatmix og tilføjede linser for at
kunne bruge retten som hovedret.
Salat med spinat, linser, gedeost og smørstegte rabarber
(2 personer)
1 dl grønne linser
100 g frisk spinat
25 g smør
2 stk rabarber
125 g gedeost
1½ spsk sukker
1 spsk balsamico
En lille håndfuld ristede pinjekerner
Kog linserne i ca. 20 minutter, de skal helst ikke begynde
at koge ud. Skyl spinaten og lad den afdryppe.
Skær rabarberne i stykker på ca. 2 cm. Smelt smørret på en
pande og svits rabarberne 4-5 minutter på hver side. Behandl dem forsigtigt
undervejs, da de bliver bløde og nemt går i stykker. Tilsæt sukker og balsamico
og svits yderligere et par minutter til smørret er smeltet.
Skær gedeosterullen i skiver på ca. 2 cm. Læg dem på en
bageplade og bag dem ved 200 grader i 10-15 minutter. De må ikke smelte.
Hvis du ikke er så vild med gedeost, så er her to andre gode salatopskrifter med rabarber:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar