Tilbehør: Gulerødder i sennepsfløde

Jeg spiser mange gulerødder og gerne rå i salater. Men nedenstående tilbehør var nu også ret lækkert

Denne opskrift på gulerødder i sennepsflødesovs fandt jeg i magasinet Mad nr. 2 2011. Lækkert cremet tilbehør til stegt kød, hvis man har lyst til noget andet end kartofler. Men det kan nu også serveres sammen med kartofler.

Gulerødder i sennepsfløde – min version

(2 personer)

400 g gulerødder

2 løg – jeg brugte to bundt-løg

olie

1 spsk dijonssennep

1½ spsk grov sennep

1½ dl piskefløde

salt, peber

stdt. salvie – som jeg brugte i stedet for frisk estragon, som jeg ikke lige havde.

Skræl gulerødderne og skær dem i mundrette stykker. Kog dem næsten møre i letsaltet vand og hæld vandet fra. Hak løgene fint. Steg løg og de to slags sennep i en gryde ved middelvarme i 2 minutter. Tilsæt fløde og lad retten koge, til fløden er tyk og cremet. Vend gulerødderne i sennepsfløden og lad retten småsimre i 4-5 minutter. Smag retten til med salt og peber samt salvie. Timian vil også kunne bruges.

Note: Når man nu er ret glad for sennep, er det her lækkert tilbehør. 

Boganmeldelse: Hildegard I og II

Anmeldelse af Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Hildegaard I og II

 Bogen er udkommet på forlaget Gyldendal. 

Er du til historiske romaner fra middelalderen, så er Hildegard noget for dig.

Hildegard von Bingen var en meget berømt nonne, der levede i perioden 1098-1179. Hun blev født som yngste datter i en adelig familie. Hendes barndom var især præget af to ting, sygdom og de visioner og syner hun fik ind imellem. Som så mange andre adelsdøtre dengang, blev hun sendt i kloster. Hun var ikke ret gammel, kun otte år og i første omgang fulgtes hun med sin slægtning Jutta. De flyttede ind på klosteret Disibodenberg, hvor Jutta indrettede sig som en slags eneboer, der aldrig forlod sin celle. Hildegard og en tjenestepige sørgede for Juttas fornødenheder. Disibodenberg var ellers et kloster for munke og det gav grund til en vis bekymring blandt klostrets beboere og ledere, at man også skulle have kvinder boende. Hildegard modtog stadig med jævne mellemrum syner, men den eneste hun i første omgang fortalte det til, var munken Volmar, som blev den, hun knyttede sig mest til af klosterets beboere. Men efterhånden fik hun modet til at fortælle andre om sine visioner, hun endte endda med at få selve pavens tilladelse til at fortælle verden om det, hun så.

Hildegard får efterhånden samlet en flok nonner og novicer omkring sig, bl.a. den unge Richardis, som hun får et meget tæt forhold til. På et tidspunkt begynder hun at få syner, der viser hende, at hun skal starte sit eget nonnekloster. Hun drager ud for at finde det sted, hun har set i sine visioner og det finder hun på Rupertsberg, hvor de nu kun ligger ruinerne af et gammelt kloster. Det lykkes hende, sammen med hendes nonner, at få bygget et nyt kloster på stedet. Det er hårdt i starten, men efterhånden blomstrer klostret op og klarer sig godt, ikke mindst pga. de mange gaver de får fra adelen. I sine sidste leveår rejste Hildegard ofte ud til forskellige klostre og kirker, for at fortælle om sine syner.

Jeg synes, at det var spændende at læse om livet i et kloster i middelalderen. Selvom det kan være lidt svært at sætte sig ind i personernes forhold til religiøse oplevelser, når man ikke selv er særlig religiøst anlagt. Det er en meget lang historie og nogle gange var jeg lige ved at give op, men miljøet og personerne havde alligevel grebet mig så meget, at jeg holdt ud til slutningen.

P.S. Der er ingen billeder på boganmeldelsen, desværre. Efter at have hørt om nogle bloggeres problemer med billeder på deres hjemmeside, tør jeg ikke mere bruge forlagets egne bogforsider.

Citronpasta med kyllingefrikadeller

Citron, pasta og kylling – en lækker kombination

Opskriften her fandt jeg hos Newyorkerbyheart, som igen havde set den i Magasinet Mad! I stedet for kylling lavede jeg nogle små kyllingefrikadeller, da jeg netop havde købt en pakke kyllingefars. Desuden brugte jeg en Høng Camembert i stedet for en Castello, da Datteren ikke kan lide blå ost.

  

Citronpasta med kyllingefrikadeller - min version

(2 personer)

200 g kyllingefars

50 g kogte ris

salt, peber

krydderier – jeg brugte en blanding, jeg købte på en ferie i Italien, hvor et af de dominerende krydderier er estragon

olie

1 pakke frisk pasta

1 håndfuld basilikumblade, hakkede

lidt grofthakkede mandler

½ pakke Camembert skåret i mindre stykker

1 dl piskefløde

fintrevet skal af 1 citron

saft af en ½ citron

Kyllingefarsen røres med ris og krydderier og steges i lidt olie på panden. Fløden og osten varmes langsomt op i en gryde, indtil osten smelter. Den friske pasta koges efter pakkens anvisning i rigeligt saltet vand og drypper af. Pastaen vendes med ostefløden, basilikum, mandler, citronsaft og –skal. Serveres straks med kyllingefrikadeller og dagens salat som tilbehør.

Note: Rigtig lækker og let pastaret. Newyorkerbyheart har i hel taget mange opskrifter efter min smag!

Græsk inspireret vegetarmad

Denne opskrift er endnu et gammelt udklip fra et ugeblad. Tomatsovsen er den store smagsgiver her, så den må godt være rigtig god. Har du en yndlingstomatsovs så brug den endelig, men skal temaet forblive græsk, er det selvfølgelig ikke lige meget hvilke krydderier, du putter i. Ifølge opskriften skal man bruge timian, oregano og basilikum. Selv brugte jeg denne gang Herbes de Provence (jeg ved godt, at Provence er i Frankrig - men krydderierne er stort set de samme), der foruden de tre nævnte krydderier også indeholder rosmarin. 

 Græske ris – min version

(2 personer)

100-125 g ris

1 ds hakkede tomater

½ løg

1 fed hvidløg

3 soltørrede tomater

olie

1 spsk tomatpuré

Herbes de Provence

salt og peber

1 lille aubergine

50 g salatost eller feta

10 grønne oliven (dem glemte jeg – øv)

lidt frisk basilikum

Kog risene møre efter brugsanvisningen på posen eller pakken. Jeg bruger som regel brune ris, som jo skal koge lidt længere end hvide. Løget hakkes og svitses i lidt olie i en gryde. Hvidløg og soltørrede tomater hakkes fint og tilsættes. Dåsetomaterne hældes i sovsen sammen med tomatpuré og krydderier. Hvor længe sovsen skal koge er lidt en smagssag. Personligt kan jeg godt lide, at den får længere tid end de 8-10 minutter, der nævnes i den oprindelige opskrift. Så jeg satte sovsen i gang, da risene var kommet i kog og da de skal koge ca. 35 min. plus hvile, så får sovsen noget længere simretid. Auberginen skylles og skæres i skiver. Man kan evt. drysse skiverne med salt, lade dem hvile 10-15 minutter og så skylle saltet af igen. Derefter krydres de med peber og steges møre i olivenolie på panden. Risene anrettes i et fad, de stegte aubergineskiver fordeles over sammen med tomatsovsen og til sidst drysses salat/fetaost over sammen med grønne oliven. Pyntes med lidt basilikum og serveres med dagens salat.

Blogaward - igen

Ja, så kom der igen en blogaward, denne gang fra Fru Kubiks lækkerier.

Tak til Mette for awarden, dejligt at du kan lide min blog :-) 

Med hensyn til spørgsmål og fem andre bloggere henviser jeg atter til dette indlæg: Blogawards

Farsbrød med broccoli- og ostefyld

En ny slags farsbrød blev afprøvet og godkendt

I den oprindelig opskrift, som jeg fandt på www.vildmedmad.dk, kaldes det en bacon-rulle, men om det er en rulle eller et farsbrød er vel egentlig underordnet. Det smagte i hvert fald godt. Og resterne egner sig fortrinligt til pålæg til madpakken, hvis man ikke får spist op. ”Den glade Murer” var til middag og også hos ham faldt retten i god smag.

 Farsbrød med broccoli- og ostefyld – min version

(3 personer)

100 g broccoli

30 g ost (jeg brugte ”Cremeblå  klosterkrone” fra Høng, for sådan en havde jeg lige i køleskabet)

250 g hakket svinekød

1 dl mælk

1 æg

salt, peber

salvie

2 spsk rasp

½ løg

3 soltørrede tomater

70 g bacon

Broccolien skylles og deles i buketter. Den fine del af stokken skæres ud i små tern. Det hele gives et hurtigt opkog i letsaltet vand. Drypper af og afkøles. Farsen røres med mælk, æg, rasp, krydderier, fintrevet løg og finthakkede soltørrede tomater. Farsen smøres ud på et stykke bagepapir. Den kogte broccoli samt osten, som er skåret i små tern, fordeles på midten. Derefter rulles farsen sammen til et farsbrød, der lægges i et smurt ildfast fad. Baconskiverne halveres på midten og lægges over farsbrødet indtil det er dækket af bacon. Farsbrødet bages i ovnen ved 180 grader i en time. Skæres i skiver og serveres. Som tilbehør fik vi kartofler og sovs samt en spidskålssalat.

Note: Som nævnt brugte jeg ”Cremeblå klosterkrone” til opskriften. Ifølge den oprindelige opskrift skulle der bruges roquefort. Det vil jeg nok gøre næste gang, for at give mere smag. 

Sprød spidskålssalat

Jeg er altid på udkig efter ideer til salater, da vi spiser salat som tilbehør hver dag

Ideen til denne spidskålssalat fik jeg ved at se en opskrift hos The Food Club. Jeg lavede den næsten magen til, men brugte spidskål i stedet for hvidkål, for det havde jeg lige på lager. Til gengæld havde jeg ikke ketchup, så jeg brugte tomatpuré. Desuden stod en dusk persille og ventede på at blive spist, så den kom også i.

Sprød spidskålssalat – min version

finthakket spidskål

1 presset fed hvidløg

1 spsk tomatpuré

1 spsk æbleeddike

3 spsk olie

1 spsk brun farin

salt

1 dusk hakket persille

1 god håndfuld saltede jordnødder

Ingredienserne til dressingen (dvs. alt undtagen spidskål og jordnødder) røres sammen og hældes over den finthakkede spidskål. Lad salaten stå på køl, til den skal serveres. Lige inden serveringen vendes jordnødderne i salaten, så når de ikke at blive bløde.

Meget lækker enkel salat og en god måde at få brugt en rest hvidkål eller spidskål på.