Boganmeldelse: Hildegard I og II

Anmeldelse af Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Hildegaard I og II

 Bogen er udkommet på forlaget Gyldendal. 

Er du til historiske romaner fra middelalderen, så er Hildegard noget for dig.

Hildegard von Bingen var en meget berømt nonne, der levede i perioden 1098-1179. Hun blev født som yngste datter i en adelig familie. Hendes barndom var især præget af to ting, sygdom og de visioner og syner hun fik ind imellem. Som så mange andre adelsdøtre dengang, blev hun sendt i kloster. Hun var ikke ret gammel, kun otte år og i første omgang fulgtes hun med sin slægtning Jutta. De flyttede ind på klosteret Disibodenberg, hvor Jutta indrettede sig som en slags eneboer, der aldrig forlod sin celle. Hildegard og en tjenestepige sørgede for Juttas fornødenheder. Disibodenberg var ellers et kloster for munke og det gav grund til en vis bekymring blandt klostrets beboere og ledere, at man også skulle have kvinder boende. Hildegard modtog stadig med jævne mellemrum syner, men den eneste hun i første omgang fortalte det til, var munken Volmar, som blev den, hun knyttede sig mest til af klosterets beboere. Men efterhånden fik hun modet til at fortælle andre om sine visioner, hun endte endda med at få selve pavens tilladelse til at fortælle verden om det, hun så.

Hildegard får efterhånden samlet en flok nonner og novicer omkring sig, bl.a. den unge Richardis, som hun får et meget tæt forhold til. På et tidspunkt begynder hun at få syner, der viser hende, at hun skal starte sit eget nonnekloster. Hun drager ud for at finde det sted, hun har set i sine visioner og det finder hun på Rupertsberg, hvor de nu kun ligger ruinerne af et gammelt kloster. Det lykkes hende, sammen med hendes nonner, at få bygget et nyt kloster på stedet. Det er hårdt i starten, men efterhånden blomstrer klostret op og klarer sig godt, ikke mindst pga. de mange gaver de får fra adelen. I sine sidste leveår rejste Hildegard ofte ud til forskellige klostre og kirker, for at fortælle om sine syner.

Jeg synes, at det var spændende at læse om livet i et kloster i middelalderen. Selvom det kan være lidt svært at sætte sig ind i personernes forhold til religiøse oplevelser, når man ikke selv er særlig religiøst anlagt. Det er en meget lang historie og nogle gange var jeg lige ved at give op, men miljøet og personerne havde alligevel grebet mig så meget, at jeg holdt ud til slutningen.

P.S. Der er ingen billeder på boganmeldelsen, desværre. Efter at have hørt om nogle bloggeres problemer med billeder på deres hjemmeside, tør jeg ikke mere bruge forlagets egne bogforsider.