Jeg spiser mange gulerødder og gerne rå i salater. Men
nedenstående tilbehør var nu også ret lækkert
Denne opskrift på gulerødder i sennepsflødesovs fandt jeg i
magasinet Mad nr. 2 2011. Lækkert cremet tilbehør til stegt kød, hvis man har
lyst til noget andet end kartofler. Men det kan nu også serveres sammen med
kartofler.
Gulerødder i sennepsfløde – min version
(2 personer)
2 løg – jeg brugte to bundt-løg
olie
1 spsk dijonssennep
1½ spsk grov sennep
1½ dl piskefløde
salt, peber
stdt. salvie – som jeg brugte i stedet for frisk estragon,
som jeg ikke lige havde.
Skræl gulerødderne og skær dem i mundrette stykker. Kog dem
næsten møre i letsaltet vand og hæld vandet fra. Hak løgene fint. Steg løg og
de to slags sennep i en gryde ved middelvarme i 2 minutter. Tilsæt fløde og lad
retten koge, til fløden er tyk og cremet. Vend gulerødderne i sennepsfløden og
lad retten småsimre i 4-5 minutter. Smag retten til med salt og peber samt
salvie. Timian vil også kunne bruges.
Note: Når man nu er ret glad for sennep, er det her lækkert
tilbehør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar