Jeg havde fået lyst til en gang kylling – og meget gerne italiensk inspireret.
Så jeg bladrede igennem nogle kogebøger og søgte på nettet og her fandt jeg hos Newyorkerbyheart lige den opskrift, jeg havde lyst til at afprøve. I hel taget har Newyorkerbyheart tit opskrifter på sin blog, som lige er den slags mad, jeg rigtig godt kan lide. Som tilbehør serverede jeg en blandet salat med brødcroutoner og lidt parmesanost samt pasta vendt i pesto. Jeg brugte en hel kylling, men da den halve skulle gemmes til senere brug, lavede jeg kun halvdelen efter opskriften, den anden halvdel stegte jeg bare almindeligt i ovnen samtidig. Jeg fik parteret kyllingen i otte dele, men jeg kunne vist godt bruge lidt mere øvelse i det der kyllingepartering. Nå, pyt. Det var kun Datteren og mig selv der skulle spise den og smagen fejlede ikke noget.
Italiensk kylling med oliven, tomater og rosmarin – min version
(2 personer)
½ kylling
100 g sorte oliven uden sten
250 g cherrytomater
rosmarin – gerne frisk, men tørret kan også bruges
2 fed hvidløg
salt, peber
lidt hvedemel, paprika, oregano og basilikum
1 dl rødvin
olivenolie
Kyllingen skylles, renses og duppes tør. Parteres i otte dele. Melet blandes godt med salt, peber og øvrige krydderier, hvorefter kyllingestykkerne vendes i denne blanding. Olien varmes op på panden. Hvidløgene knuses med en kniv og kommes på panden, hvor de småsimrer et halvt minut. Så kommes kyllingestykkerne på panden, hvor de brunes på alle sider. Når de er brunede, lægges de i et ildfast fad. Panden koges af med vin et par minutter. Skru op for varmen og tilsæt halverede tomater sammen med rosmarin, salt og peber. Tilsæt evt. lidt vand, hvis der er for lidt væske. Blandingen hældes over kyllingestykkerne i fadet. Dæk fadet med stanniol og lad kyllingerne stege i ovnen ca. 35-40 minutter til de er gennemstegte.
Et rigtig lækkert måltid. Det er vist noget, der skal prøves af på gæster ved lejlighed.
Der er masser af grønsager i mine opskrifter - men ind imellem er der også plads til kød og kager
tirsdag den 31. januar 2012
søndag den 29. januar 2012
Omelet med lynstegte grønsager
Omeletter kan varieres på mange måder. Her er en med lynstegte grønsager som fyld.
Opskriften på denne omelet fandt jeg i Spis Bedre nr. 1 2012. Jeg lavede dog lidt om, tilføjede nogle flere grønsager og brugte solsikkekerner i stedet for græskarkerner.
Omelet med lynstegte grønsager – min version
(2 personer)
2 spsk solsikkekerner (eller græskarkerner)
4 æg
salt, peber
ca. 3 spsk olie eller smør
100 g spidskål
1 porre
1 stor gulerod
citronsaft
sukker
75 g fetaost
timian
Rist solsikkekernerne på en pande til de bliver gyldne. Læg dem på en tallerken. Porren skylles og snittes fint. Guleroden rives groft. Spidskålen snittes fint. Æggene piskes sammen i en skål og krydres med salt og peber. Olie varmes på panden og æggemassen hældes på. Lad omeletten stivne helt. Lidt olie varmes på en anden pande og grønsagerne svitses heri. Drys sukker på grønsagerne og smag til med citronsaft og timian. Læg omeletten på et fad og top med grønsager, salatost og solsikkekerner. Dagens salat samt brød kan serveres til.
Grønsagerne fik en god smag af citron og timian. Alt i alt en dejlig let og billig hverdagsret..

Etiketter:
Gulerødder,
Hovedret med grønsager,
Omelet,
Porrer,
Spidskål
lørdag den 28. januar 2012
Boganmeldelse: Da bunden faldt ud af himlen
Anmeldelse af Jenny Wingfield: Da bunden faldt ud af himlen
Bogen er udkommet på forlaget Cicero. Du kan læse mere om bogen her
En dejlig og grum fortælling om en amerikansk families oplevelser i sommeren og efteråret 1956.
I 50’erne drager familien Lake bestående af far Samuel Lake og mor Willadee Lake (født Moses) samt deres tre børn, Noble, Swan og Bienville (er det ikke nogle fantastiske navne?) af sted hver sommer til familien Moses årlige familietræf langt ude på landet i Arkansas. Men i sommeren 1956 sker der flere dramatiske begivenheder, der for altid ændrer familiens liv. Det starter med at Willadees far tager livet af sig selv. Willadees mor fortsætter med at passe familiens købmandsbutik om dagen og en af sønnerne overtager pasningen af farens udskænkningssted om natten. Da sommeren når sin afslutning har Samuel Lake, som er præst, ikke fået tildelt en ny kirke og menighed og dermed har han intet job og ingen indtægt det næste år. Familien Lake bliver derfor boende hos Willadees mor. Det er børnene ikke kede af, de kan altid finde på noget at foretage sig på gården.
Det er også i løbet af den sommer, at børnene bliver venner med nabodrengen Blake. Blake er en forsømt dreng på otte år, hvis far på tyrannisk og grusom vis underkuer kone og børn samt de heste, han lever af at tæmme. Familierne Lake og Moses gør hvad de kan for at hjælpe drengen, men deres indblanding får fatale konsekvenser for begge familier.
En varm og humoristisk fortælling, men også grum og frygtelig. Det er muligt, at de gode er lidt for gode og de onde lidt for onde, men det er en dejlig bog og man kommer til at holde af de elskelige familier Lake og Moses (med enkelte undtagelser). Ligesom man væmmes ved den ondskabsfulde forfærdelige far i nabofamilien.
Etiketter:
Boganmeldelse 2012,
Familieroman,
USA. 1950erne
torsdag den 26. januar 2012
Flødekartofler med rustik rødbedesalat og svinefilet
Datteren havde udtrykt et ønske om, at hun da godt kunne tænke sig en omgang flødekartofler, så det måtte jeg jo hellere se at få gjort noget ved. Ikke at hun er forkælet, overhovedet ikke. Faktisk er det ikke så tit hun efterspørger noget specielt at spise, så det er kun dejligt, når hun udtrykker ønske om et eller andet. Flødekartoflerne blev lavet ud fra Arlas opskrift, dog i en udvidet udgave Som tilbehør havde jeg købt en marineret svinefilet og desuden lavede jeg en temmelig rustik rødbedesalat med rødbeder, perlerug, persillerod og gulerødder.
Flødekartofler med rustik rødbedesalat og svinefilet
(4 personer eller 2 personer 2 dage)
Flødekartofler
ca. 1 kg kartofler
2 små finthakkede løg
150 g revet ost
salt, peber
muskatnød
2 dl kaffefløde
½ dl grønsagsbouillon
Kartoflerne skrælles og skæres i meget tynde skiver. Et ildfast fad smøres og heri lægges et lag tynde kartoffelskiver. Så drysses med halvdelen af de finthakkede løg og ca. 25 g revet ost samt krydderier. Igen lægger man et lag kartofler ud og løg, ost og krydderier kommes på. Til sidst sluttes med endnu et lag kartofler med krydderier og så hældes fløde blandet med bouillon hen over. Det sidste ost drysses over, når kartoflerne har ca. en halv time tilbage i ovnen. Jeg gav flødekartoflerne 1½ time i ovnen, for at være sikker på at kartoflerne var blevet møre. Og det var de.
Rustik rødbedesalat
Salaten blev lavet af følgende ingredienser:
små kogte rødbeder skåret i tern
rå gulerødder og rå persillerod skåret i små tern
ca. 2 dl kogte perlerug. (Perlebyg eller perlespelt kan også bruges)
Dressingen var lidt af et eksperiment, et forsøg som jeg vil arbejde videre med en anden gang.
25 g tørrede tranebær køres en tur i minihakkeren sammen med 2 spsk olie og 2 spsk hindbæreddike. Smages til med honning, så eddikesmagen ikke bliver for gennemtrængende. Konsistensen blev lidt sjov, en anden gang vil jeg prøve at lave en lidt større portion. Det vil nok gøre det lidt nemmere at få blandet dressingen godt. Dressingen blev vendt rundt i grønsagerne og til sidst fik den et drys honningristede solsikkekerner. Rigtig lækker salat, men ikke noget man spiser store portioner af, det kræver for meget af kæbemusklerne.

Hovedret med kød,
Kartofler,
Perlerug,
Rødbeder,
Tilbehør
tirsdag den 24. januar 2012
Tærte med chokolademousse og hindbær
I sidste indlæg skrev jeg om pandekage-buffeten til Datterens fødselsdag. Til en rigtig fødselsdag hører selvfølgelig også en lækker kage. Datteren havde igen kigget i sin bagebog ”Bagebiblen”, som hun havde fået i julegave af sin morbror. Den fortalte jeg om i mine indlæg om "Det Store karamelsnegleprojekt"
Denne gang var hun faldet over nogle små tærter med fyld af chokolademousse og hindbær. Vi blev dog ret hurtigt enige om, at vi ville bruge opskriften som idegrundlag og så i øvrigt lave to store tærter efter andre (og nemmere) opskrifter end den i bogen. Vi startede med at lave en mørdej, hvor jeg brugte en opskrift fra Anarkistens kogebog, som du kan se her. Opskriften på hindbærfyld og chokolademousse kommer her. Begge dele er til en tærte.
Hindbærfyld:
150 g frosne hindbær
lidt sukker
lidt citronsaft
Hindbærrene kommes i en gryde med lidt vand og får et opkog, så man er sikker på, at alle ubehagelige bakterier er borte. Derefter smages hindbærrene til med sukker og citronsaft før de presses gennem en sigte, så man får en fin rød puré uden kerner. Afkøles og stilles til side.
Chokolademousse:
50 mørk chokolade (70%)
50 g Marabou – lys chokolade
3 æggeblommer, pasteuriserede
1-2 spsk sukker
2 æggehvider
1½ dl piskefløde
Chokoladen hakkes groft. Derefter lægges den i en skål og smeltes i et vandbad. Vandet må ikke koge. Æggeblommer og sukker røres i. Æggehvider og piskefløde piskes hver for sig. Så vendes først flødeskum og derefter æggehvider i chokolademassen.
Tærten:
Den bagte tærtebund afkøles og smøres med smeltet flydende mørk chokolade. Hindbærpuréen smøres udover chokoladen og til sidst kommes chokolademoussen på. Tærten sættes koldt i køleskabet mindst en halv time. Datteren pyntede kagen med lidt knust Bastognekiks, som er hendes yndlingskiks.
Note: En meget lækker tærte hvor hindbærrene giver et frisk pust til den fede chokolademousse. Jeg tror nu, at chokoladesmagen ville have været endnu bedre, hvis vi udelukkende havde brugt mørk chokolade. Men Datteren ønskede en blanding og det var jo hendes fødselsdagskage, så sådan blev det.
Denne gang var hun faldet over nogle små tærter med fyld af chokolademousse og hindbær. Vi blev dog ret hurtigt enige om, at vi ville bruge opskriften som idegrundlag og så i øvrigt lave to store tærter efter andre (og nemmere) opskrifter end den i bogen. Vi startede med at lave en mørdej, hvor jeg brugte en opskrift fra Anarkistens kogebog, som du kan se her. Opskriften på hindbærfyld og chokolademousse kommer her. Begge dele er til en tærte.
Hindbærpuré smøres på tærtebunden
Hindbærfyld:
150 g frosne hindbær
lidt sukker
lidt citronsaft
Hindbærrene kommes i en gryde med lidt vand og får et opkog, så man er sikker på, at alle ubehagelige bakterier er borte. Derefter smages hindbærrene til med sukker og citronsaft før de presses gennem en sigte, så man får en fin rød puré uden kerner. Afkøles og stilles til side.
1 stk. færdig tærte
50 mørk chokolade (70%)
50 g Marabou – lys chokolade
3 æggeblommer, pasteuriserede
1-2 spsk sukker
2 æggehvider
1½ dl piskefløde
Chokoladen hakkes groft. Derefter lægges den i en skål og smeltes i et vandbad. Vandet må ikke koge. Æggeblommer og sukker røres i. Æggehvider og piskefløde piskes hver for sig. Så vendes først flødeskum og derefter æggehvider i chokolademassen.
Tærten:
Den bagte tærtebund afkøles og smøres med smeltet flydende mørk chokolade. Hindbærpuréen smøres udover chokoladen og til sidst kommes chokolademoussen på. Tærten sættes koldt i køleskabet mindst en halv time. Datteren pyntede kagen med lidt knust Bastognekiks, som er hendes yndlingskiks.
Det ser måske lidt snasket ud - men det smagte sørme godt!
søndag den 22. januar 2012
Pandekage-buffet
Tænk en gang, i sidste uge blev Datteren 20 år! Altså er jeg ikke længere mor til en teenagedatter, men til en ung kvinde, der er i gang med at gøre sig store overvejelser om fremtiden som voksen. Hvilken uddannelse skal hun tage, hvilken slags job kunne hun ønske sig, hvor vil hun bo osv. I første omgang bliver hun færdig med handelsgymnasiet til sommer og så skal hun ud og rejse.
Fødselsdagen med familien blev holdt her i weekenden og fødselsdagsmiddagen bestod af en pandekage-buffet, sådan som hun havde ønsket det. Jeg lavede to slags pandekager, en med groft mel og en med krydderurter. Som fyld kunne man vælge mellem: oksefars smagt til med mexicanske krydderier, marinerede og stegte kyllingestykker og chorizo skåret i skiver og stegt på panden. Der var forskellige slags sovse til: salsa, pesto, guacamole og en ostesovs med Danablue. Så var der masse af tilbehør: agurker, peberfrugt, ananas og tomater skåret i tern, fetaost og revet ost, majs og kidneybeans, rucola og grøn salat, revne gulerødder, stegte champignon i skiver og en gang avocadosalsa. Så der burde være noget for enhver smag. En del blev købt færdigt, med fuldtidsarbejde p.t. har jeg ikke tid til at kokkerere i timevis. Men nogle ting lavede vi selv og dem får I opskrifterne på her. Ved serveringen blev pandekagerne serveret varme og det samme med de forskellige slags kødfyld. Og så kunne gæsterne i øvrigt selv kombinere hver deres pandekager med deres yndlingsfyld.
Pandekager:
Jeg lavede som sagt to slags pandekager. Den ene slags var almindelige pandekager, hvor noget af dejen blev skiftet ud med groft mel. Den anden slags var pandekager med krydderurter (og lidt groft mel – jeg kan ikke lade være).
Urtepandekager
(ca. 18 stk)
4,5 æg
6 dl mælk
100 g fuldkornsspeltmel
200 g hvedemel
4,5 spsk vand
1 bdt persille
1 bdt purløg
salt, peber
1 spsk sennep
Alle ingredienser røres/piskes til en jævn dej. Lad dejen hvile en halv time i køleskab. Varm panden op, kom lidt smør på og bag pandekagerne ved jævn varme.
Danabluesovs:
Danablue røres sammen med cremefraiche og piskefløde til det har en passende konsistens og smag.
Jeg er blevet ret glad for forskellige former for salsa og som tilbehør til pandekagerne havde jeg valgt at lave en avocadosalsa, opskriften havde jeg fundet i bogen: ”Pandekager og crepes” af Susannah Blake.
Avocadosalsa – min version
(4-6 personer)
2 modne, men ikke for bløde avocadoer (aldrig nemt at vide, når man køber dem!)
½ rødløg skåret i fine tern
revet skal og saft fra 1 lime
½-1 finthakket chili
1 bakke cherrytomater
olivenolie
balsamico
1 nip sukker
lidt finthakket frisk mynte
Skræl avocadoerne, pil stenene ud og skær kødet i tern. Læg dem i en skål med rødløg, limeskal og –saft. Smag til med chili. Tomaterne skæres i kvarte og kommes i skålen sammen med mynte. Olivenolie og balsamicoeddike røres sammen og smages til med lidt sukker, før det kommes i skålen og det hele blandes forsigtigt sammen.

onsdag den 18. januar 2012
Kartoffelpande med skinke, tomater og gourmetbønner
Egentlig stod der kartoffelsalat på min madplan. Men dels er det rart med varm mad på en grå og regnfuld vinterdag og dels er kartoffelsalat ikke Datterens yndlingsspise. Så det blev i stedet til en kartoffelpande, og den blev faktisk rigtig god. Den blev lavet en dag, hvor jeg kom sent hjem fra arbejde. Det betød, at det skulle gå lidt stærkt og derfor fik jeg ikke vejet/målt alle ingredienser. Beklager. Som udgangspunkt lavede jeg retten til to personer, så man kan jo bare tilpasse mængden til, hvor meget man kan spise.
Kartoffelpande med skinke, tomater og gourmetbønner
(2 personer)
kogte kartofler (4-500 g – tror jeg)
oliemargarine
1 bdt. gourmetbønner - almindelige grønne bønner kan også bruges
1 løg –forårsløg kan også bruges
150 g skinkestrimler
en håndfuld blommecherrytomater
125 g mozarella
salt, peber
oregano
basilikum
De kogte kartofler skæres i store tern og svitses i oliemargarine til de får farve. Imens skylles gourmetbønnerne, de skæres i mindre stykker og dampes et par minutter i lidt vand med en smule salt og olie. Løget hakkes så fint, som man nu kan lide det og tilføjes til kartoflerne. Skinkestrimlerne kommes i. Salt, peber og krydderier tilføjes, det hele vendes forsigtigt rundt.. Tomaterne halveres og kommes på panden sammen med gourmetbønnerne. Mozarellaen skæres i små stykker og kommes på lige inden serveringen. Dagens salat serveres til og brød, hvis man synes.

Abonner på:
Opslag (Atom)