Cremet porre-citronsuppe med kylling
(2 personer)
100 g løg
1 lille fed hvidløg
olivenolie
finthakket citronskal fra 1 citron
chiliflager
200 g kyllingekød
7 dl kogende vand
150 g rensede porrer
friske mynteblade
Skær løg og hvidløg i tynde skiver. Varm en gryde med lidt olivenolie. Tilsæt løg, hvidløg, citronskal og chili. Krydr med salt og peber og sauter i 20 minutter, uden at ingredienserne tager farve. Tilsæt kyllingekødet og hæld kogende vand på. Kog suppen i ca. 45 min. eller indtil kødet er mørt (afhænger af hvilken slags kyllingekød du bruger og hvor store stykker du putter i). Tag kødet op og trevl det. Tilsæt imens groftskårne porrestykker og kog dem møre. Blend halvdelen af suppen og bland den sammen med resten af suppen. Tilsæt kyllingekødet og server suppen med finthakket mynte på toppen. Jeg spiste hjemmebagt grovbrød til.
Og det var så sidste dag som ledig i denne omgang. I morgen starter jeg på et nyt vikariat, samme sted hvor jeg stoppede for en måned siden. Jeg håber stadig at få tid til at blogge, men måske bliver det knap så meget. Nu må vi se.
Uhmm, den ser og lyder - LÆKKER! :-) Jeg har faktisk ikke nogen af Kille Ennas kogebøger, måske jeg skulle rette op på det....
SvarSletMange hilsner
Birthe
Suppen var god og Kille Ennas kogebog spændende. Jeg må indrømme, at jeg ikke ejer den selv, men har lånt den på biblioteket.
SvarSlet