Så kom Datteren hjem fra en uges spændende højskoleophold – hvor hun i øvrigt havde fået så meget lækker mad, at hendes mor blev helt misundelig. Hvad mon jeg så serverede for hende, da hun kom hjem? Jo, jeg valgte en af hendes gamle favoritter, en ret som jeg tidligere har lagt ud på bloggen, nemlig: Majas gratinfad. Men det er nu dejligt, at hun efterhånden har fået smag for andet end ”børnemad”. Til gratinen lavede jeg en meget lækker cremet tomatsalat, som jeg havde set i Magasinet Mad! nr. 6 2011.
Cremet tomatsalat – min version
(2 personer)
2 bakker cherrytomater* - gerne både gule og røde
1 dl smagsneutral olie
½ fed hvidløg
lidt citronsaft
friskkværnet peber
½ bundt frisk basilikum
½ spsk stærk sennep
½ dl fromage frais
Rør olie, presset hvidløg og citronsaft sammen til en dressing. Tilsæt peber og grofthakket basilikum og rør grundigt. Lad dressingen trække i køleskabet mindst en time. Rør sennep i dressingen og tilsæt fromage frais lidt ad gangen, til det har en passende konsistent. Skær cherrytomaterne i halve (San Marzano i tredjedele) og kasser overflødig væde. Vend tomaterne rundt i sennepsdressingen og server straks. En rigtig lækker tomatsalat, dejlig blød og cremet og med en god smag.
* Jeg brugte nu delvis San Marzano fra Fakta, da jeg synes, at de smager af mere end cherrytomaterne
Oh, lækkert. Sådan en tomatsalat er lige perfekt på denne årstid, hvor tomaterne er ekstra lækre og smagfulde :-)
SvarSletIh, hvor ser det lækkert ud, det tror jeg skal prøves en dag :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Det er en skøn tomatsalat og det bliver ikke sidste gang jeg laver den. Jo bedre tomater, jo bedre salat :-)
SvarSlet