Anmeldelse af Kathryn Stockett: Niceville
Bogen er udkommet på forlaget Cicero. Du kan læse mere om bogen her
Vi befinder os i byen Jackson , Mississippi, i 1960erne. Byens hjemmegående fruer får tiden til at gå med shopping, bridge, tennis, velgørenhed og hvad de nu ellers kan finde på, mens deres sorte tjenestepiger knokler med børnepasning, madlavning og rengøring. At tjenestepigerne får lavet deres egne toiletter, så de ikke skal bruge det samme som deres fruer, er der ikke mange der sætter spørgsmålstegn ved. Men der er tegn på, at tiderne er ved at ændre sig. Et opgør mod de meget diskriminerende racelove er undervejs og det gør forholdet mellem de hvide og de sorte ekstra anspændt.
Miss Skeeter er en ung hvid kvinde der drømmer om mere end mand og børn. Hun vil gerne være journalist og får den ide, at hun vil interviewe de sorte tjenestepiger om deres liv med deres fruer og skrive en bog om det. Ikke et ufarligt projekt i en tid, hvor Ku Klux Klan spredte skræk og rædsel blandt de sorte og hvor en hvid frue fuldstændig kunne ødelægge en sort kvindes liv og familie ved først at fyre hende og derefter sørge for, at ingen andre i byen vil ansætte hende.
I starten er det svært for miss Skeeter at finde bare en tjenestepige, der vil udtale sig. Men så siger den første ja, den næste kommer til og til sidst lykkedes det hende at få samlet en række historier efter et utal af hemmelige møder bag nedrullede gardiner. Bogen bliver udgivet og nu er det store spørgsmål, om byens hvide kvinder kan genkende sig selv og deres tjenestepiger trods navneændringer på både personer og stednavne. Og hvis de gør, hvad vil der så ske med de sorte tjenestepiger, der har fortalt den ofte ikke særlige behagelige sandhed om den måde, de bliver behandlet på.
Selvfølgelig har jeg før hørt om raceadskillelsen i USA i 1950erne og 1960’erne. Men man bliver alligevel chokeret over at læse om, hvor slemt det stod til. Her er det selvfølgelig især set fra en kvindevinkel og de hvide hjemmegående fruer bliver bestemt ikke beskrevet flatterende. Men for dem var det helt naturligt, at de kunne tillade sig at behandle andre på den måde. De havde lært at sorte ikke var ”rigtige” mennesker og derfor ikke havde krav på at blive behandlet ligeværdigt og med respekt. En bog jeg gerne vil anbefale. Dels var den interessant historisk og dels syntes jeg, at det var spændende at læse om kvindelivet blandt sorte og hvide.
Bogen er i øvrigt blevet filmatiseret, den får premiere i Danmark til november.
Spændende anmeldelse. Jeg har set bogen flere steder og har tænkt på, om det var en bog for mig, men det er først nu, jeg for alvor har sat mig ind i, hvad bogen handler om. Den ryger på 'must read'-listen :-)
SvarSlet