Boganmeldelse: Sort angst

Anmeldelse af Camilla Grebe og Åsa Träff: Sort angst

Bogen er udkommet på forlaget Rosinante. Du kan læse mere om bogen her

I denne anden bog om psykoterapeuten Siri Bergman påtager hun sig sammen med sin kollega og veninde Ania at lede en selvhjælpsgruppe for kvindelige voldsofre. Kvinderne mødes med jævne mellemrum for at fortælle deres grumme historier om overgreb og vold begået af mænd, ofte en kæreste eller ægtemand og for at hjælpe hinanden med at komme videre. Vi hører om Kattis, hvis eksmand har slået hende og som stadig forfølger hende. Om Sirkka som i alt for mange år affandt sig med en voldelig ægtemand. Om Hillevi, som er flyttet på kvindehjem med sine tre børn for at slippe væk fra en mand, der både slog hende og børnene. Og om Malin der blev voldtaget af en mand, hun havde lært at kende på nettet.

Sideløbene hører man historien om en lille pige på fire år, der oplever at se sin mor blive sparket ihjel af en ukendt voldsmand, mens hun selv gemmer sig under et spisebord i køkkenet. En episode der får afgørende betydning for Siri, Ania og kvindegruppen.

Samtidig har Siri det svært med sit eget kærlighedsliv, hvilket får hende til at drikke lidt mere rødvin end hun har godt af. Hun bliver gravid med den unge politimand Markus, som hun egentlig er meget glad for. Men samtidig er hun bange for at binde sig. Ekskæresten Stefan spøger stadig i hendes sind og han er svær at komme af med.

En krimi, der ikke så meget er en krimi, men mere et forsøg på at gøre læseren klogere på de psykologiske mekanismer hos kvinder, der bliver udsat for vold. Er det kun den volden er rettet imod, der er et offer? Hvornår bliver kærligheden en besættelse? Hvorfor finder nogle kvinder sig i, at deres mænd/kærester slår dem? Det er interessant læsning i forhold til dette emne, men som krimi/spændingsbog er den måske knap så spændende. Og så må jeg indrømme, at jeg blev lidt træt af bogen stort set kun foregår i et kvindeunivers. Når man ikke lige hørte om de voldsramte kvinder, er det Siris tanker og følelser der beskrives. Og det blev næsten for meget for mig til sidst.