En god og hurtig hverdagsret, der ikke kræver så mange ingredienser, ej heller giver så stor opvask bagefter. Man kan selvfølgelig også komme andre grønsager i end porrer og gulerødder og man kan bruge ris i stedet for bulgur. Opskriften er klippet ud af et ugeblad.
Karrybulgur med bacon og grønsager
(2 personer)
150 g bacon i tern
1½ dl bulgur
½ spsk karry
salt, peber
2 skivede porrer
1½ gulerod i skiver
3 dl bouillon
½ stort æble i tern
1 spsk flødeost
Rist baconternene gyldne i en gryde og læg dem på et stykke køkkenrulle på en tallerken, mens du laver retten færdig. Bulguren svitses i baconfedtet. Derefter tilsættes karry sammen med porrer og gulerødder. Lad det hele snurre sammen et øjeblik. Hæld bouillonen i lidt efter lidt. Læg låg på gryden og lad retten snurre 15 minutter. Tilsæt æbletern og lad den snurre yderligere 5 minutter. Tilsæt en stor spsk flødeost samt bacontern og smag til. Rør blandingen igennem og så er den klar. Serveres med dagens salat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar