fredag den 10. februar 2012

Pastagratin med krydrede pølser

Pastagratin er en favoritret i vores lille familie. Og så kan den varieres på utallige måder.

Her er en variation med cabanossipølser og spinat. Som udgangspunkt har jeg brugt en af Louisa Lorangs opskrifter fra Femina, men har dog lavet lidt ændringer. Bl.a. brugte jeg de små cabanossipølser i stedet for chorizo.


 Pastagratin med krydrede pølser – min version
(4 personer eller 2 personer 2 dage)
150 g fuldkornspasta
1 hakket løg
2 fed hakkede hvidløg
olivenolie
150 g cabanossipølser (eller en anden krydret pølse) skåret i små skiver
1 dåse tomater
4-5 soltørrede tomater skåret i små stykker
250 g frossen spinat
salt, peber
100 g revet ost
Kog pastaen i kogende letsaltet vand efter anvisningen på pakken. Tænd ovnen på 220 grader. Sauter løg og hvidløg i lidt olie i en gryde.  Lad skiverne af cabanossi sautere med. Tilsæt tomater og soltørrede tomater og lad det simre 10 minutter. Vend derefter spinaten i sovsen. Smag til med salt og peber. Pastaen vendes i sovsen og det hele fyldes i et smurt ildfast fad. Drys med revet ost og gratiner gratinen i ovnen 10-15 minutter. Serveres med dagens salat.

2 kommentarer:

  1. Hej Anne!

    Jeg har givet dig en blogaward :-)

    Se mere på min side Lykkesmad.blogspot.com

    Venlig hilsen Lykke

    SvarSlet
  2. Hej Lykke,

    1000 tak for din blogaward, det er min første, så det er jeg da stolt over. Jeg følger i øvrigt også med på din blog hver dag, selvom jeg vist ikke lige har fået oprettet mig som fast læser.

    SvarSlet