Anmeldelse af Zoë
Ferraris: Den sidste sura
Bogen er udkommet på forlaget Mrs. Robinson.
Du kan læse
mere om bogen her
En anderledes krimi fra et varmt sted...
Har du fået lyst til at læse noget andet end skandinaviske
krimier med kulde, regn og frustrerede kvinder, så er ”Den sidste sura” et godt
alternativ. En ørkenkrimi står der i undertitlen – man kan allerede begynde at
mærke heden og støvet. Krimien foregår i Saudi-Arabien, hvor den muslimske og
palæstinensiske hovedpersonen, Nayir, arbejder som ørkenguide. Da en ung kvinde
fra en velhavende familie forsvinder lige før sit bryllup, beder hendes familie
om Nayirs hjælp til at finde hende. Da man endelig finder hende, er hun død og
pludselig er familien ikke længere så interesseret i at finde ud af, hvad der
skete. Det gælder dog ikke pigens bror, der også er Nayirs gode ven og han
beder derfor Nayir om at fortsætte sine undersøgelser. Var pigen flygtet, blev
hun kidnappet, hvorfor endte hun på bunden af en wadi i ørkenen? Sagen er ikke
nem for Nayir, dels er familien ikke særlig samarbejdsvillig, dels bliver han
nødt til at arbejde sammen med en kvindelig retsmediciner. Noget der kan være
ret svært for en rettroende og gammeldags muslim som Nayir, der ingen familie
har bortset fra en gammel onkel og som derfor kender meget lidt til livet
blandt kvinder.
Spændende at læse en krimi, der foregår i et helt andet
miljø. Det er også spændende at læse om livet i et muslimsk land. Men ind
imellem var det svært at udholde alle Nayirs anfægtelser omkring forholdet til
kvinder. Det syn ligger bare så langt fra min egen hverdag, så det godt kan
føles lidt for overdrevet. Men helt bestemt en krimi der er værd at læse, hvis
man vil prøve noget andet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar