søndag den 24. juni 2012

Pastagratin med tomat og broccoli


Broccoli og pasta, et makkerpar jeg nok aldrig bliver træt af.

Her er de blandet i en god grøn hverdagsgratin, der er nem og hurtig at lave. Opskriften har jeg fundet på viskalspise.dk. Jeg har stort set fulgt opskriften, den eneste tilføjelse var en gang revet ost.


Pastagratin med tomat og broccoli
(2 personer)
120 g fuldkornspasta
0,40 dl hvedemel
3 dl mælk
20 g smør
salt, peber
1 ds hakkede tomater
½ fed hvidløg
200 g broccoli, den fine del af stokken kan også bruges
1 skive fuldkornstoastbrød
1 spsk olie
30 g revet ost
Start med at koge pastaen efter anvisningen på pakken. Når den er kogt hældes den i en sigte, så den kan afdryppe. Sæt ovnen på 200 grader. Pisk mel og mælk sammen i en gryde. Lad den koge op, mens du rører, så sovsen ikke klumper. Kom smørret i blandingen og lad det smelte, imens du rører. Lad sovsen simre og rør endnu 4-5 minutter. Smag til med salt og peber. Smør et ildfast fad, kom lidt tomatsovs i bunden og den kogte pasta oven på. Rør det finthakkede hvidløg i resten af tomaterne og kom dem i fadet sammen med broccolien. Bland det hele med pastaen. Hæld sovsen over og drys med revet ost. Smuldr eller riv brødet ned i en skål, vend det med lidt olie og drys det over retten. Bages i ovnen ca. 30 minutter. Serveres med dagens salat.

Note: Det smuldrede brød vendt i olie giver et dejligt sprødt bid til retten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar