Jeg fik en invitation fra Urtekram…
…om jeg ville prøve at teste en opskrift udviklet af Umahro Cadogan. Da jeg godt kan lide Urtekrams produkter og da jeg også synes, at Umahro Cadogan laver nogle spændende ting, sagde jeg ja. Retten der skulle testes var en god nem hverdagsret med kylling og pasta, sådan en kan man jo altid bruge. Så jeg fik købt ind til opskriften og fik prøvet den af i går.
Den færdige ret klar til at spise
Alt-i-en gryde med kylling, pasta og grønsager
(3-4 personer)
½ l vand
1 fed økologisk hvidløg
1 tsk tørret økologisk oregano
1 tsk tørret økologisk rosmarin
1 tsk tørret økologisk timian
200 g økologisk fuldkornspasta
300 g økologisk kyllingebryst skåret i tynde strimler
1 fintsnittet økologisk porre
2 fintrevne økologiske gulerødder
150 g økologisk spinat eller babyspinat, skyllet
2 spsk økologisk
olivenolie
saft fra en økologisk citron
Kom vand, hvidløg, timian, rosmarin og oregano i en stor gryde og bring det i kog. Tilsæt fuldkornspastaen og lad den koge halvt færdig i 6 minutter. Spæd op med ekstra vand, hvis gryden er ved at være tør. Tilføj kylling, porrer og gulerødder og rør det godt ud i pastaen og kogevandet. Læg låg på gryden og lad retten simre 5 minutter. Kom spinaten i til allersidst og lad det hele snurre yderligere 1 minut under låg, så spinaten lige bliver gennemkogt. Tilsæt evt. ekstra rosmarin, timian og/eller oregano.Serveres med et stænk af olivenolie, lidt citronsaft og salt og peber.
Testresultat:
Dejlig nem, lækker og hurtig hverdagsret. Jeg havde ikke prøvet før at koge kylling og grønsager i pastavandet, men det fungerede faktisk rigtig godt. Jeg tilsatte lidt ekstra krydderier inden serveringen, da jeg ikke syntes, at de smagte så meget igennem efter kogningen. Lige en ret for mig hvor grønsagerne fylder meget i forhold til kød og pasta. Jeg lavede retten sammen med min mor og den faldt også i god jord hos mine forældre. En ret der helt klart kan anbefales.
Det var sjovt at være med til at teste opskriften. Så skulle det være en anden gang – Urtekram – så er jeg med på den.
Lækre produkter fra Urtekram
Læs mere om Urtekram og Umahro Cadogan her.
Hej Anne.
SvarSletDet ser lækkert ud. Men et lille spørgsmål. Kan kyllingestykkerne virkelig blive gennemkogte på så kort tid? Jeg går ud fra, svaret er ja :-)
Hilsen Gert
Hej Gert,
SvarSletJa, det var jeg da også lidt i tvivl om selv. Men stykkerne var jo ikke så store og jeg tjekkede et stykke ved at skære det igennem. Da det ikke var rødt inden i, regnede jeg det for færdigt.