Krebsehaler er ikke noget jeg har den store erfaring med. Men da jeg en dag faldt over en bøtte krebsehaler i dildlage i det lokale supermarked tænkte jeg, at det skulle da prøves. Jeg kastede mig ikke ud i de store eksperimenter med krebsehalerne. I stedet brugte jeg dem som tilbehør til en let æggekage med squash. Og det var faktisk slet ikke så dårligt!
Æggekage med squash og krebsehaler
(1 person 2 dage eller 2 personer 1 dag)
4 æg
1 dl skyr
½ squash
1 bdt dild
salt, peber
olivenolie
1 bøtte krebsehaler i dild (140 g drænet vægt)
Skyl dilden og tør den i et viskestykke. Skær squashen i
tern. Pisk æg sammen med dild, salt og peber. Svits squashen i lidt olie
på panden. Hæld æggemassen over og lad æggekagen stivne. Jeg vender altid mine
æggekager, så de kan blive stegt på begge sider. Til det bruger jeg et
grydelåg, som jeg lægger over panden og vupti vender rundt med pande og låg.
Man skal selvfølgelig være sikker på, at æggemassen ikke længere er flydende. Hæld
lagen fra krebsehalerne og lad dem af dryppe. Server et stykke æggekage med et
drys af krebsehaler hen over og salat til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar