onsdag den 16. september 2015

Pasta med grønkål, tomater, pølser og feta

Der var grønkål i kassen fra Aarstiderne. Der var et par pølser i fryseren, der var en rest fetaost og en rest oliven i køleskabet og der var pasta i skabet. Tilsammen blev det til dagens ret. Inspirationen fik jeg fra en opskrift hos Aarstiderne

 


Pasta med grønkål, tomater, pølser og feta
(1 person)
50 g pasta
125 g grønkål
hvidløg
chili
5 blommetomater
2 pølser
40 g fetaost
lidt oliven med mandler

Kog pastaen efter pakkens anvisning og hold den varm. Rens grønkålen og del bladene i grove stykker. Giv bladene et opkog i letsaltet vand et minut. Køl derefter kålen af i koldt vand og vrid vandet ud. Skær pølserne i skiver og steg dem på panden, til de bliver sprøde. Tilsæt finthakket hvidløg, chili, grønkål og tomater skåret i mindre stykker og steg det hele på panden 3-4 minutter. Læg pastaen i bunden af et fad. Kom pølse-grønsagsblandingen over. Skær oliven i mindre stykker og drys dem over fadet sammen med smuldret feta. Så er retten klar og kan serveres sammen med dagens salat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar