mandag den 7. september 2015

Dejlig mættende salat med kikærter, bagt aubergine, spejlæg og rugbrødschips

Dagens lækre salat med kikærter har jeg fundet i magasinet iFORM. Jeg kan godt lide kikærter i salater, og de bliver endnu bedre, hvis man gør som i denne opskrift, hvor kikærterne bliver ristet i lidt olie på panden med lidt salt og hvidløg. Og dressingen med sesamfrø og sesamolie var også rigtig lækker. Lige mad for mig!



Kikærtesalat med bagt aubergine, spejlæg og rugbrødschips
(1 person)
1 skive papirtyndt rugbrød
olivenolie
1 dl kogte kikærter
hvidløg
1/2 aubergine afhængig af størrelsen
1 æg
1 håndfuld rucola
5 små blommetomater
spidskommen
salt
Dressing:
(2 personer eller 2 dage)
1 spsk semsafrø
½ spsk sesamolie
saft og skal fra 1/4 økocitron
garam masala
timian
1 spsk vand
1 tsk honning

Start med at bag de tynde rugbrødsskiver i ovnen. Bag dem ved 175 grader -20-30 minutter. Hold øje med at de ikke bliver sorte. Skær auberginen i skiver og læg dem på en bageplade med olie og krydderier. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 20 minutter. Steg kikærterne i olivenolie, hvidløg og salt på panden i 10 minutter. Bland dressingen sammen. Skær grønsagerne ud og anret dem på et fad. Spejl ægget og top salaten med det spejlede æg plus ristede rugbrødsskiver knækket til chips.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar