tirsdag den 22. september 2015

Grøn lasagne med squashplader og quinoasovs

På sådan en grå regnfuld septemberdag er en god lasagne på sin plads. Man kan lave den traditionelle med fars og pastaplader. Eller man kan kaste sig ud i en anderledes udgave, måske en vegetarudgave hvor der er brugt quinoa i stedet for kød? Og man kunne måske også skifte pastapladerne ud med skiver af squash (rigtig god måde at bruge store squash på). Denne opskrift blev til efter at have studeret forskellige opskrifter på nettet, bl.a. hos Kærlighed og kikærter





Grøn lasagne med squashplader, tomat og quinoasovs og hytteost
(3 personer)
1 dl quinoa – koges efter anvisningen på pakken
olivenolie
1 løg
1 ds tomater
½ rød peberfrugt, skåret i tern
peber
basilikum
Herbamare Spicy Pikant (kan undlades)
1 stor squash
1 dl hytteost
½ dl cremefraiche
2 tsk grøn pesto
50 g revet ost


Hak løget fint. Svits løget i olie, til det bliver blødt. Tilsæt dåsetomater og peberfrugt. Lad tomasovsen koges ca. 10 minutter. Smag til med peber, basilikum og Herbamare Spicy Pikant. Skær squashen ud i tynde skiver på den lange led. Rør hytteost, cremefraiche og hytteost sammen. Smør et ildfast fad. Start med 1/3 af tomatsaovsen. Kom halvdelen af hytteostblandingen over og læg squashskiver på. Lav et nyt lag med tomatsovs, hytteost og squashskiver. Kom den sidste omgang tomatsovs ovenpå squashpladerne og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 40 minutter. Efter 20 minutters bagetid drysses med revet ost og lasagnen bages derefter færdig.

Du kan også prøve en af disse opskrifter på lasagne:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar